Juli - anarkistens almanak

Russofobi er racisme.
Vestens karaktermord på Rusland og russerne er racisme.
Racisme er som regel beskrevet som en nedladende, foragtende indstilling til folkeslag tilhørende en anden race og med en anden hudfarve., der medfører mishandling af disse andre med den begrundelse, at de er anderledes, de taler anderledes, de opfører sig anderledes, deres kultur og selvopfattelse er anderledes, hvorved de bliver udråbt som mindreværdige, og som mindreværdige må man godt behandle dem som lort.

Racisme indeholder en række karakteristika, der kan genfindes uden det egentlige element af hudfarve. Den oprindelige bølge af russofobi var en politisk smædekampagne og et fjendebillede skabt af franskmændene i starten af Napoleonskrigene. Russerne måtte derfor karakteriseres som onde mennesker, og onde menneskers lande må man gerne invadere og underlægge sig. Det beder nærmest om det, de vil nærmet være taknemlige for at blive mastsemyrdet. I den oprindelige franske version blev russerne - og slaver generelt - karakteriseret som duknakkede undermennesker, der elskede tyranni. Det må vist siges at være ovre i genren psykologisk patologi. Det hedder en projektion. Man projicerer over på et vrængbillede af andre, nøjagtigt hvad man selv har gang i.

Så racisme, som vi kender det, er ikke et ældgammelt fænomen. Det er uløseligt knyttet til imperialismen / kolonialismen. Og slavehandlen, for hvis f.eks afrikanere bare var en slags halvaber, så kunne man jo behandle dem, som man ville. Russofobi-racismen er imperialistisk i sit uvæsen. Udover i Frankrig - en af de mest perfide-ondskabsfulde imperialist-nationer til den dag i dag, der stadig mener, at de kan behandle afrikanerne som slaver - ses den særdeles tydelig hos inderkredsen / ebablissementet i Det Britiske Imperium, der anså de folkeslag, som de tromlede henover med deres imperialisme / kolonialisme som undermennesker. Darwinismen dannede den ideologiske kerne i i Imperiets selvforståelse, for etablissementet mente at have fundet en biologiske-videnskabelig legitimering af, at de havde lov til at herske over alle andre, fordi det var den stærkes ret. ‘Den stærkeste’ er det udtryk, som Darwin selv brugte og ikke den mest egnede - det er en efterredigering.

Direkte forbundet med den imperiale blåstemplede racisme var eugenikken, ideen om at de stærke havde ret til at føre deres gener videre. De svage havde simpelthen ikke ret til overlevelse. Men hvem var de svage? Det var dem, der ikke havde kanonbåde og teknologi til at udradere de, der ikke havde denne estruktive teknologi. Styrke var altså rå, destruktiv magt og ikke kulturel styrke eller karakterstyrke. Hele vesten i dag er et sørgeligt eksempel på mangel på karakterstyrke. Vesten har en grundlæggende usund og umoden opfattelse af magt og styrke.

Racisme er et elitært projekt. At et folk ønsker at beskytte sig imod invasion udefra har intet med racisme at gøre. Selvforsvar er ikke racisme. Racisme er et angreb og ikke et forsvar.

Måske man skulle omdøbe det til slavofobi. De skide polakker, de skide serbere, de skide balkanesere. Da nazisterne ankom til Ukraine under Operation Barbarossa, tabte de krigen, fordi venstrefløjen i nazipartiet var dybt racistiske og anså slavere som undermennesker. Uden denne racisme kunne de have mobiliset et meget stor folkelig (slavisk) modstand mod Stalin og kunne have vundet krigen. Det hjalp heller ikke på sagen, at deres militære guvernør i Ukraine Erich Koch var agent for Stalin. Men nazigrupperne blev alligevel hængende, og det er deres direkte efterkommere, der sidder i Kiev-regeringen i dag.

Nazister er kendt som dem, der opfandt racehygiejne. Men det er helt forkert, for det var via det britiske etablissement, at det blev opfundet. Det var det britiske etablissements direkte forlængede arm Rockefeller-familien, der finansiere Kaiser Wilhelm-instituttet i Berlin, hvor nazisternes racehygiejne blev udviklet. Senere blev der gjort omfattende og beskidte eksperimenter med sorte amerikanere. Dr. Mengele overlevede retsopgøret efter WW2 og fortsatte ufortrødent i Brazilien i efterkrigsårene.

Englænder har hadet russerne i flere hundrede år. det går helt tilbage til Krimkrigen. Det var britisk efterretningsvæsen, der sammen med amerikanske bankmænd skabte Den Russiske Revolution. Det var englænderne, der fik russerne til at gøre det beskidte arbejde i WW2, hvor russerne mistede 20 millioner soldater for at vinde Imperiets verdenskrig - hvorefter russerne blev erklæret for den store fjende og bussemand for at fremme frygtscenariet og fjendebilledet i Den Kolde Krig.

Ved murens fald skulle man tro, at fjendebilledet forsvandt, og Rusland kunne indtræde som en selvskreven del af Europa. Det var det, de selv ønskede og håbede. Men det blev forhindret af Vestens politikere, der havde regnet med et nyt plyndringstogt ligesom under revolutionen. Russere selv har svært ved at fatte, hvor dybt denne racisme og dette had stikker. Fra at være en politisk smædekampagne i starten af 1800-tallet er det blevet kulturelt. Det er noget, man bare sidder og lukker, fordi det dukker op overalt, medierne er fuld af dette svineri, og folk labber det bare i sig.

Russofobien er et stykke designer-ideologi, en bræmme af propaganda.
Det hele handler om penge. Formålet med krig er at generere penge. Milliardærerne tjener store penge på krig. En krig kræver et forvrænget og forløjet fjendebillede.
Det hedder russofobi.

Det er også et udtryk for indre svaghed. Et individ med indre styrke og karakter har ikke brug for den slags. Men vha russofobi-racisme har det umodne og impotente politiske Vesten skaffet sig en løbende og selvforstærkende lam undskyldning og bortforklaring af de idiotiske tiltag de gør. For uanset hvor meget de dummer sig, så er det altid russernes skyld.

Lad os tale om fænomenet kreative benspænd.
Det handler om forhindring af skabelse, og hvis ikke forhindring indfinder sig på det skabende stadie, så ankommer det som forhindring af virkeliggørelse eller formidling og udbredelse af det skabte.

Skabelse er en menneskelig egenskab, der antyder det guddommelige.
Skaberen er den universelle kraft, skabelse er en lokal kraft.
Mennesket er skabt i Guds billede, som der skrevet står.
Lad os ikke som mennesker blive for højrøvede her.
Vi ejer og er født med en nedskaleret portion af den guddommelige skaberkraft.
Lad os heller ikke undervurdere denne kraft.
Den har omend nedskaleret et større potentiale, end vi aner.
Som i det store, således i det små.
Som foroven, således forneden.

Hvorfor findes der mennesker, der spænder ben for skabelse?
Hvad er det for et program, der ansporer til disse benspænd?
Hvad foregår der inde i hovedet på benspænderen?

Den primære motivation er angst.
Benspænderen er angst for virkeligheden og det skabte.
Benspænderen er angst for, at det skabte virkeliggøres.
Virkeligheden er påtrængende, konsekvensramt og forpligtende.
Den medfører at stille røven i klaskehøjde og afregne kontant ved kasse 1.

Kreative benspænd indeholder et element af misundelse.
Virkeliggørelse af det skabte føles af benspænderen som en trussel.
Det føles som et kontroltab for en kontrol-freak.
Virkeliggørelse er at give slip på kontrol
og tillade det skabte at leve sit eget liv.

Benspænderen er fanget mellem livsangst og dødsangst.
Virkeliggørelse føles for virkeligt og smertefuldt.
Et Limbo af uforløsthed er valium for benspænderen.
Det er et udtalt element af masochisme hos benspænderen.
Der er en underlig form for tryghed i at forsage egentlig tryghed.

Benspænderen er henfalden til mistillid.
Mistillid til andre skyldes mistillid til egne evner.
Mistillid til skabelsen og det skabte er mistillid til,
at det skabte vil bringe velsignelse fra sin position af forløsthed,
og at det skabte aldrig vil forråde dets skaber.

Hav medfølelse med benspænderen,
thi han er ynkelig i sit selvskade-projekt.
Han lever i en verden, der skrumper for hver dag, der går.
Han har hengivet sig til sin eget kapitel af en dødskult.
Hans indtørrede skrumpehoved vil inden længe hænge fra loftsbjælken.

Den blegfesne vampyrlignende vanskabning Jared Kushner og Ivanka hans vanskabning af en hustru og datter af Donald Trump, er kommet i modvind i Albanien. De har slesket sig ind hos den korrupte albanske præsident og har fået lov til at købe en ø i Albanien. Det er et vigtigt naturområde for dyrelivet, som de har har købt sig retten til at fucke op og plastre til med dyre ferie-resorts.

De er så arrogante at hævde, at det er dem, der har ‘opdaget’ øen. Deres ulækre selvfede beskrivelse af, hvordan de svømmede i land fra deres luksusyacht og gik op på øen i bare fødder og så den skønhed - hvorefter Kushner besluttede sig til at fucke den op, er til at brække sig over.

Men albanerne har gennemskuet dem. Det har skabt en voldsom modstand mod projektet. Det har medført voldsomme optrin med nedbrænding af både. Alabanerne har identificeret projektet som et land-grabbing amerikansk-zionistisk tiltag. De har set, hvad der er sket på Cypern, hvor israelere har opkøbt store dele af øen og har sat hegn omkring det. Det er simpelthen israelske settlementer som på Vestbredden. Albanerne ved, at hvis de ikke reagerer NU, så vil der ske det samme med dem.

Det er i øvrigt også krybet, misfosteret Kushner, der samme med Trump bakker op om Natanyahus folkemord i Gaza, og de har allere planer klar for, hvordan Gaza bliver den nye riviera. Det er den måde, den sataniske dødskult tjener deres penge på.

Hvordan flytter man meget tunge ting, hvis man ikke har meget tunge og avancerede maskiner til at gøre det?

Man kan selvfølgelig få isen til at gøre det for sig. Det er et langtidsprojekt, og man overlader dermed også retningen til isen. Så ‘man’ flytter altså ikke noget, det gør isen. Det danske landskab er fuld af sten, som isen har flyttet ned fra de norske fjelde, og da den trak sig tilbage, ryddede den ikke op efter sig.

Der er selvfølgelig metoden med at rulle store sten gennem landskabet vha træstammer, som man lægger foran stene og fjerne bagved. Det kræver en mindre hær af menneskelige trækdyr, for der var nok ikke ankommet en hel storfamilie af urokser, der tilbød at tage slæbet.

Vi taler om kulturer, der ikke havde opfundet hjulet endnu, så trærullerne er dermed et forstadie til hjulet.

Så er der trefods-løsningen. Man spænder stenen op i en kæmpe trefod af tre træstammer bundet sammen i toppen, og så flytter man ét ben ad gangen. Det har været et lortearbejde, for ligesom hjulet ikke var opfundet, således var taljesystemer ikke i handlen.

Vi ved, at folk i nordlige områder benytter sig af sneen om vinteren til at transportere. En stor slæde, nogle trækdyr og en stak raske svende kan trække en stor sten henover sneen og endog henover en stivfrossen sø. Historiebøgerne melder ikke om, hvor mange sten der er endt på sø- eller havbunden, fordi stenen var for tung.

Sten, der ikke er alt for store kan rulles. Her kan man bruge løftestangs-princippet til at rulle dem rundt på den anden side og tilbage på den ene side, osv.

Der er også måden med at få tunge ting til at gå selv. Vi kender det, når vi skal flytte møbler og køleskabe. Vi vipper dem først lidt bagud, og så vipper vi fra side til side og får bæstet til at gå. Det er demonstret, at det kan lade sig gøre med sten også. Det kræver bare, at der er en fast undergrund.

Hvad med pram? Det er helt sikkert en mulighed. Det er som en stor vandslæde, der kan trækkes af pramdragere på begge sider af floden, mens de synger vemodige sange om Volga og Olga. Når først stenen er på plads, så kører slæden. Det er, når den skal på og af, at problemerne opstår.

Et af de helt store problemer er størrelsen af de sten, som oldtidens mennesker mente, de skulle slæbe rundt på. Hvorfor slæbe kæmpesten, når man kan slæbe mindre sten og stable dem? Man kan selvfølgelig hævde, at det gør megalitiske bygningsværker mere bestandige overfor jordskælv. Men det er jo ikke et svar på, hvorfor de gjorde det, for hvis de ikke var i stand til det, så var argumentet jo ikke operativt. Svaret er: De gjorde det, fordi de kunne. Men det er et svar, der rejser flere spørgsmål, end det selv besvarer. For hvordan gjorde de det, og grundlæggende: hvorfor gjorde de det?

Én størrelse er selvfølgelig topstenen på en go’ gammel dansk stendysse. Den vejer nok et sted mellem 2-4 tons. Man kunne her forestille sig, at den allerede lå der, hvor den blev rejst. Så har man fundet fire andre sten i samme område, som med møje er rullet på plads med en serie træstammer og vægtstangs- løftestangs-princippet.

Men andre steder i verden har man ikke set sig nøje med 4 tons, man skulle absolut jonglere med sten i den helt tunge skala. Og ikke nok med størrelsen, afstandene var også helt absurde. Stenene ved Stonehenge på Salisbury Plane stammer fra Wales. Det er en afstand på over 100 km. Dét i sig selv er vildt nok, men så ligger der en 6 tons sten i midten af komplekset. Geologer er ikke i tvivl. Den kan kunne stamme fra et sted i det nordligste Skotland lige syd for Orkney-øerne. Med den teknologi, man hævder fortidens jægere og lavere samlere besad, ville turen have taget generationer. Hvorfor? siger man med næsten tårer i øjnene.

Mnjææ, den må være bragt dertil af isen forinden, foreslås der, for der er altid en eller anden, der skal foreslå noget. Det er også fint nok at foreslå noget som en hypotese, men så må man gøre forslaget færdigt til brug. Hvis man følger isens slæbespor, så bliver sten fra dét nordlige område ikke ført mod syd men mod sydøst, og så lander de, i hvad der kaldes for Doggerland. Det er Nordsøens sunkne Atlantis, et stort sammenhængende landområde mellem Jylland, Sydnorge, Nordtyskland og England, hvor vi ved, at der har boet mennesker. Tilbage i dag er Doggerbanken, hvis højeste punkt kun er på 13 meters vanddybde.

Det løser ikke problemet. Så skulle de samme folk med stenalderteknologi have besluttet sig til at tage en 6 tons sten med i lommen, da vandet steg og Nordsøen oversvømmede Doggerland?

Andre steder i verden kan man ikke nøjes med den slags småkravl, nej man skal partout bruge stenblokke på 1000 tons, som dem ved templet (?) Baalbek i Libanon. Historikerne er ikke kommet længere end til at kalde sted for romerske ruiner, fordi romerne klaskede sten af den størrelse, som de nu kunne håndtere, ovenpå til et Apollon-tempel. Så historikerne ‘glemmer’ lige, at der i bunden findes en helt anden byggestil. De glemmer det dog ikke, de lader bare som om, at det ikke findes, for så skal de ikke gøre rede for, hvad det er for noget og indrømme, at absolut ingen anelse har om, hvem disse bygmestre var, og hvordan de bare sig ad med det.

Tyngderekorden på megalitiske murværker findes i Uralbjergene, hvor der i Gornia Shoria er brugt blokke på 3.500 tons! Disse logistiske umuligheder, der får historikere til at vride og vende sig i bortforklaringer, benægtelser og latterlige-uladsiggørlige teorier, er temmelig lang and still counting. De findes på alle kontinenter og på havbunden. Videnskaben er totalt på skideren, og de vil for alt i verden ikke fremstå som uvidende, hvilket ville have været både klædeligt og konstruktivt, for er det ikke videnskabens adelsmærke at indrømme uvidenhed for dermed at stræbe mod viden? nej-nej-nej, det har du helt misforstået du glade spørger, for sådan ser der ikke ud i en standard videnskabsmands hjerne. de kommer i stedet op med sjove teorier, som de på ingen måde føler sig forpligtet til at underbygge ved sandsynliggjort logistik. Historikere og arkæologer taler ikke med geologer, fysikere, ingeniører og arkitekter.

Der skal der heller ikke mangle fantasifulde alternative teorier om ... vi nævner i flæng aliens der ankom og flyttede rundt på sten med deres suveræne anti-gravitations-teknologi, eller en forsvunden civilisation, der sank i jorden, i havet, i sandet, i mudderet, i isen. Vi har godtnok ikke lige fundet resterne af deres hi-tech, så den må de have taget med sig, da de skulle hjem til Pleiaderne igen.

Personligt er det lige før, jeg foretrækker de alternative teorier, for de åbner i det mindste nogle døre og vinduer for lidt frisk luft i den indgroede og forstenede - pun intended - videnskablige reduktionisme og fantasiløshed, dens uvidenhed med chokoladeovertræk.

Der er for mig ingen tvivl om, at der er noget teknologi på spil, som i mellemtiden er gået i glemmebogen. Og hvor lang er mellemtiden i øvrigt? Det kan videnskaben heller finde ud af, og hvis det stod til dem, var der intet, der er ældre end de 5.000 år, som de har arvet fra Bibelen. Så de prøver at presse alt ned i den tidsramme, for ellers passer landskabet jo ikke med deres kort. Åh-så pyt 9.500 år, for udgravninger i Tyrkiet viser ubenægteligt den udvidede datering ... altså datering for, hvornår en bygningskompleks blev dynget til med sten og bevidst skjult, hvilket ikke siger noget om alderen af den kultur, der opførte det. Og når videnskaben er nødt til at gøre disse åh-så-pyt-indrømmelser, så er det altid efterfulgt af øøh et har vi jo sagt hele tiden.

En af de mere interessante teorier er, at i hvert fald visse af disse store megalitiske konstruktioner overhovedet ikke er slæbt til stedet. De er støbt. Analyser af de kæmpe stenblokke, der findes i Peru f.eks peger kraftigt i den retning. Der var altså nogle ‘primitive’ stenaldertyper, der indimellem at de slog hinanden i hovedet med køller og gryntede lidt, for de havde nok heller ikke et sprog, så har de lige haft overskud til at studere videnskaben bag levende cement og lidt alkymi oveni om mineralsk transformation. Stenalder-menneskeaberne har altså været eksperter i avanceret syntetisk sten-teknologi. Man ser de grå hår vokse frem fra hovedbunden på de stakkels videnskabsfolk i en alt for tidlig alder.

At stensætninger på umådeligt højtliggende steder i Andesbjergene er skabt på stedet og ikke slæbt ad umulige stier langt ned fra dalen, er langt mere logistisk plausibelt. Men det skaber som antydet en serie nye dilemmaer, for den viden kan jo ikke have fandtes, for det modsiger jo det, som er konsensus i videnskaben.

Denne konsensus er grundlæggende det Britiske Imperiums grundfilosofi, der skabte darwinismen. Hvis vi lader Charles Darwin hvile i fred, så er darwinisme skabt af de, der løb med bolden. Mennesker stammer fra aberne, aberne steg ned fra træerne og hokus-pokus vha ellers destruktive mutationer udviklede de en større hjerne, hvorefter de vadede ud af Afrika, hvor menneskene ifølge darwinisterne - de vil ikke indrømme deres dybt racistiske tankesæt - jo ligner aber, og videre ud i verden, hvor de selvsamme destruktive mutationer skabte høje, lyshudede og blåøjede mennesker, gule mennesker med skæve øjne og kraftige kindben, røde mennesker med læderhud ... osv. Kapoof! det er et mirakel, aben kravlede ned af træerne og blev til homo sapiens, og toppen af udviklingskæden er ... det britiske establishment i 1800-tallet, der anså lavere klasser indenlands og lavere kulturer udenlands for ... ja laverestående.

Ifølge dette racistiske og højrøvede overklasse-tankesæt er menneskehedens historie altså en lineær-evolutionær og deterministisk-mekanistisk proces fra primitivt-udueligt til civiliseret-avanceret. Det er fra det britiske Royal Society, det originale videnskabernes selskab, at vi har vor tids videnskab, der er endt op med det, som Rupert Shaldrake har kaldt for science delusion. Videnskabernes selskab er blevet til videnskabernes selvbedrag.

Mammonisme er en religion, der ligger som en understrøm af transaktioner i en verden af hykleri. Vi får ALTID at vide, at det handler om noget andet, når det bare handler om ussel mammon.

Vi får at vide, at krig handler om at bekæmpe fjender og onde mennesker og terrorister.
Helt forkert, det handler om at tjene penge på frygt og menneskelig elendighed.

Vi får at vide, at medicin handler om sundhed og helbredelse.
Helt forkert, det handler om at tjene penge på sygdom og at holde folk i en livslang tilstand af konstant kamp mod sygdom, mens de bruger deres penge på det.

Vi får at vide, at forlag tilbyder et partnerskab, der skal hjælpe forfattere til succes.
Helt forkert. Det kontrakter, der indgåes, er er overdragelse af rettigheder, der udelukkende er til forlagets fordel, og kun hyper-bestsellere kan gennembryde den mur, der spiser forfattere af med peanuts. De skal være der som glansbilleder for at lokke folk i fælden. Forlag er ikke interesseret i litteratur eller billeder. Skift det ud med musik, og det handler om det samme. De er ikke interesseret i kunst, de er interesseret i penge.

Vi får at vide, at skattebilletten handler om at gøre livet bedre for borgerne.
Det er ikke helt forkert, men det er heller ikke helt rigtigt, for hvis der ikke var noget rigtigt i det, ville folk lugte lunten, og det ikke være muligt at opkræve skatter. Det handler om at finansiere et statsapparat, der er vokset til et autonomt væsen, og som tjener sin egen interesse. Mange af de penge, der opkræves forsvinder ned i et sort hul, som Staten ikke gør rede for. Indkomstskat er ulovlig forlænget krigsskat i fredstid, og det postuleret nationale skattevæsen er en del af et over-nationalt netværk, der kanaliser penge ud af systemet og ind i et andet og dunkelt system. Lønninger til politikere og bureaukrater er en form for bestikkelse, så de aldrig plaprer op om dette. Og mange af dem aner ikke, at det finder sted.

Vi får at vide, en vares pris repræsenterer den værdi, som en vare eller en ydelse indeholder.
Helt forkert. En vare koster det mange-mange-dobbelte af, hvad den er værd, og selvom det rimeligvis skal koste noget af levere varen, så er det ganske ude af proportion med leverancen. Prisen afgøres selvfølgelig af udbud og efterspørgsel men især, hvad alle de ofte ganske unødvendige indskudte led af mellemhandlere kan rage til sig undervejs. Prisen afhænger derudover af, hvor sjælden man kan postulere en vare er, og hvor dyr den derfor må være, selvom varen overhovedet ikke er sjælden.

Vi får at vide, at videnskab handler om at opnå større viden om verden og virkeligheden, så vi kan får et bedre liv.
Helt forkert. Videnskab handler ganske vist om at levere viden, men leverancen går til de, der betaler for det. Og disse sponsorer, opdragsgivere og betalende interessenter og overhovedet ikke interesseret i videnskab, som den var tiltænkt. De er interesseret i penge.

Vi får at vide, at nyhedsformidling handler om ... formidling af nyheder om virkelighedens verden.
Helt forkert. Det handler om fortælle historier om verden, der får mennesker til at opfatte verden ifølge de, der ejer og kontrollerer nyhedsmedierne. Dette ejerskab er i hænderne på meget få korporationer, der overhovedet ikke interesserer sig for den virkelige virkelighed, som de anser for skadelig for deres projekt. De interesserer sig for to ting: kontrol og penge. Om det er hønen eller ægget er underordnet. Kontrol er penge, penge er kontrol.

I den kolde krig fik vi at vide, at jorden går under på grund af, at russerne kommer og nu bliver der atomkrig.

I 80’er fik vi at vide, at jorden går under på grund af et hul i ozonlaget, og vi bliver allesammen ristet af UV-stråler.

I 1999 fik vi at vide, at jorden går under på grund af the millennium bug, så alle computersystemer går ned, og alting brænder sammen.

I 90’erne fik vi at vide, at jorden går under på grund af menneskeskabte klimaforandring og CO2-forurening, og havene vil stige og oversvømme os alle sammen - med mindre vi betalte en hulens masse grønne afgifter.

I 10’erne fik vi at vide, at jorden går under på grund af, at verdens ende stod skrevet i Maya-kalenderen.

I 10’erne har vi også fået at vide, at jorden går under, fordi Planet X er på vej som en dødsplanet fra Star Wars og har tænkt sig at crashe lige ind i planeten.

I 20’erne fik vi at vide, at jorden går under på grund af en designer-pandemi - medmindre vi lader os stikke som små grise med the jabbajab indeholdende diverse dommedags-substanser, der vil være godt for ... noget.

Senere i 20’erne får vi at vide, at russerne kommer igen og vil tromle os alle sammen over ende, fordi sådan er de - men denne gang VIL VI KRAFTEDDEME ha’ en atomkrig, og vi arbejder på det 24/7.

Lad os tale om generations-inerti.
Enhver generation har et imprint, et indtryk,
der afføder et aftryk, et udtryk beregnet på nedtryk(-thed).

Vi ankommer til generationen med dets aftryk.
Aftrykket indeholder en forudbestemthed i livsopfattelse.
Vi oplever verden gennem vraggods fra forrige generationer.

Lykkelig er den generation, der bjærgede vraggodset,
og som forstod traditionens skattekiste og dens kostbare indhold,
og forstod traditionens berigelse men afstod fra begrænsende omklamring.

Ulykkelig er den generation, der hengav sig til fortidens synder,
og i sin historieløse og erfarings-tømte tidsboble
indvilligede i gentagelse af fortidens synder.

Hvad er et venskab?
Det er et bånd af tillid, der varer så længe, som tilliden holder.
Med tillid følger respekt. Uden tillid ophører respekten.

Hvis en ven forsikrer med ord, at han er troværdig,
men med handling viser, at han er utroværdig og illoyal,
så ophører grundlaget for venskab.

Herefter kan man påberåbe sig et virtuelt venskab i stil med:
vi vil altid være venner, selvom ...
men selvom har altid det sidste ord at skulle have sagt.

Hvis man siger ét men gør noget andet,
er man ikke et venskab værdig.
Sig hvad du gør, og gør hvad du siger.

Venskaber er som partnerskaber er som ægteskaber.
Hvis ikke man kan vende ryggen til -skabet og føle sig sikker,
så er -skabet ikke værd at have stående i stuen.

Forsikringer har ingen værdi uden handling bag.
Forsikringer er tomme ord, indtil ordene får fylde og konsekvens.
Forsikringer er kun det ord værd, der holder ord.

jeg er en torsk
jeg svømmer i farvandet mellem kattens røvhul og dens øregange,
som torsk forbeholder jeg mig ret til agere
med samtlige torskedumme tumpagtigheder
for mine øregange er forstoppede og dermed min lyttesans,
mit torskede snærvertsyn er fast etableret,
så jeg kun ser fra gælle til gat,

jeg er en torsk
mit mundparti vidner om min torsk-agtighed,
som torsk er jeg i stand til at overse det indlysende,
mit ansigtsparti er i stand til beskrive både befippelse og benovelse,
jeg er en åben invitation til torskegilde,
og nytårstorsken er yderligere invitation
til torskens akvarium med hale-hænge-parti

jeg er en torsk
når jeg jeg lader mig koge, falder mit kød i flager,
mens mit skind falder i katetorien kedelig.
til gengæld er mine rogn i form af mit potentielle afkom lovende,
så jeg sørger for, at afkommet aldrig bliver til noget,
da jeg selv er havnet i kategorien torske-dum
her i mit fadebur af virkeligheds-forstyrrelse

Set i lyset af bølgen af russofobisk racisme, der kører for fuldt tryk, og i erkendelse af, at der blev startet en ny kold krig med CIA’s og US Neocons fascistiske statskup af Kiev-regeringen, er det på sin plads at spørge:
Hvad handlede Den Kolde Krig 1.0 egentlig om?

Vi plejer at beskrive Berlinmuren og Jerntæppet som en mur mod Sovjetstatens fremtrængen. Og igen: husk at Den Russiske Revolution var en opfindelse af Vesten. Det var verdenshistoriens største statskup. Marxisme / kommunisme er udklækket i hjertet af Det Britiske Imperium, Marx var finansieret af Rothschild, Lenin og Trotsky var finansieret af Rothschild’s underhund Rockefellerne, revolutionen var planlagt af britiske efterretningsvæsen og finansieret af Wall Street bankmænd.

Så ligesom med Den Kinesiske Mur, hvor der er blevet stillet spørgsmål ved, hvad vej den egentlig vender, så kan man spørge, hvad vej Jerntæppet vendte? Det havde et dobbelt formål, der egentlig er det samme: At forhindre østeuropæerne i at kende os, men så sandelig også og måske især at forhindre, at vesteuropæerne lærte østeuropæerne at kende og dermed forstå, hvor fremragende og fine mennesker de er, hvor fin og gammel en kultur de har. OG at de på ingen måde er onde mennesker, der elsker tyranni.

Det var det, vi ikke måtte vide. Har vi forstået det, kan vi også forstå, hvad det er, der karakteriserer den nye racistiske russofobi / slavofobi i Den Kolde Krig 2.0.

Brutalisme som begreb er systemet,
der via en fortalelse er ærlig om sit eget projekt.
Denne byggestil / arkitektur er nøjagtigt, hvad den gør.
Den er brutal overfor mennesker, der bebor den,
og den skaber med sit brutale greb brutale mennesker.
Et system er, hvad det gør.

Brutalisme er for så vidt tro som form overfor sit indhold.
Det er ogå det eneste gode, man kan sige om den.
Dets umiskendelige lighed med fængsler, fabrikker
eller båse og bure til svin og høns er ganske slående.
Det ligger et menneskesyn bage stilen,
det var sådan bygherrerne betragtede mennesker.

Brutalisme tager alt, der er menneskeligt, ud af arkitekturen.
Selvom den er særlig brutal i Sovjetstatens betonkommunisme
og senere alle østeuropæiske lande, der blev invaderet,
så findes den alle steder i Verden som storbyernes forstæder
og deres trøstesløse og endeløse rækker af lejekasserner,
det er en foragtende fuckfinger til landskabet og alt, der er smukt.

Brutalisme, betonmodernisme fratager mennesket et af dets vigtigste behov
ved ganske simpelthen ikke at anerkende og forstå det.
Alt organisk er filtreret væk, alt er firkantet, al ornamentik er forsvundet,
byggematerialerne er grå beton, blik, aluminium og glas,
og ansigtsfarven hos de mennesker, der af sociale årsager er nødt til at bo der,
har den samme betongrå og glædesløse karakter.

Brutalismen 2.0 diffentierer mellem mennesker.
Der er brutalisme for de velhavende, og der er brutalisme for fattigrøvene
og muligvis en gråzone af glidende overgange derimellem.
Den eneste forskel til version 1.0 synes at være overforbruget af glas.
Man kan lægge en betydning i det som en afspejling af, at BigBrother nu
kan kigge direkte ind til det, der skulle have været et minimum af privatliv.

Trias, Kridttid og Juratid eller bare Mesozoikum var dinosaurernes tid. Det er ikke rigtig muligt at forestille sig mennesker i disse tider. De ville aldrig have overlevet mødet med en af de gigantiske rovbǽster. Deres våben ville næppe have været i stand til at gennemtrænge deres tykke hudpanser. Verden var ikke noget særlig venligt sted. En stak Volociraptorer eller den nok så kendte Dromeasauroides Bornholmiensis () på Bornholm ville have raseret en hel boplads på kort tid - bortset fra at Bornholm ikke eksisterede.

Her skulle man så tro, at Verden åndede lettet op, da dyrelivet vendte tilbage efter hvad-det-så-end-var, der udryddede kæmperne. Og det var nok et nedslag fra en indkommende sten af dødbringende størrelse, der ramte Yucatan-halvøen - flatearth’erne kan bare stå af her, for kometer og asteroider findes jo ikke, da der ikke findes noget rum.

Jorden skulle lige komme sig efter chok’et. Tunge skyer blev hængende i lang tid, og fotosyntesen gik helt i stå. De første planter, der kom tilbage var bregner. Deres indbyggede funktion var at genskabe jorden og bane vejen for andet planteliv og senere dyreliv. De dominerede jorden i 30.000 år. De dekomposterede bunker af kroppe fra kæmperne. Dernæst ankom svampe og bakterier, der hele tiden var der i dvaletilstand, og genstartede kulprocesserne.

Små dyr begyndte at dukke frem. Gnavere og forfædre til mus og rotter. Små væsellignende rovdyr, der levede af insekter og orme. Dyr med fleksibel diæt, altædere. Pattedyrenes tidsalder var startet i det små. Disse dyr havde allerede været der sammen med kæmperne, men de var så små, at de fløj under radaren.

Tidsalderen kaldes Palæocen. Det er her, pattedyrene forøger deres størrelse. Vi taler om væsentlig forøgelse. Det er planteæderne, der starter processen. Naturen er imidlertid sådan indrettet, at når dette led i fødekæden er etableret, så ankommer rovdyrene. Og her er det, at verden igen blev et sted med kæmper set i forhold til mennesker. Og der skulle gå millioner af år endnu, inden mennesket begyndte at dukke op.

Så ankommer den næste katastrofe for både plante- og dyreliv. Det såkaldte palæocene-æocene maksimum (PETM), hvor den globale opvarmning hæver jordens gennemsnitstemperatur med 10-14 grader. Klimatumper kan bare stå af her, for global opvarmning er jo menneskeskabt. Måske det ikke var solen, der skabte det men den totalt uansvarlige megafauna, der bare pruttede løs med metangas uden at betale klimaskat.

Både metangas eller CO² kan selvfølgelig have været medvirkende årsager, men de har begge befundet sig dybt under jordoverfladen og er blevet frigivet ved store udslip og vulkansk aktivitet. Dette er i hvert fald den videnskabelige hypotese. Solen og solsystemet er udelukket i denne hypotese. Det kan derfor ikke udelukkes, at videnskaben har set sig tvunget til at tilpasse deres hypotese, så den falder i hak med den globalistiske finans-klimatologi.

I PETM blev kropsstørrelsen igen mindre hos dyrene. Et varmt klima favoriserer små væsener. Jorden har ikke brug for et impact fra en asteroide til at revolutionere livet (revolution = tilbagerulning). Jorden blev et tropeområde, hvor både pattedyr og øgler var udbredt helt til arktis. NB! øgler og dinosaurere er ikke det samme. Under den Grønlandske indlandsis er der nedtrykte rester af en tropisk regnskov. Og Antarktis? Æocen var planternes tidsalder. Men det var også insekternes tidsalder. En megaskov uden større dyr kan overleve. Uden insekter vil den dø.

Uddøde dinosaurerne så? Det gjorde de ikke, de gik i luften. Therapod’erne var egentlig ikke dinosaurer men en art i sig selv. Fuglene er dinoernes efterkommere. Og med tiden antager de ganske skræmmende dimensioner. En klode, hvor kæmpe rovfugle, der ikke kunne flyve, løb omkring, var ikke et venligt sted, hvor mennesker ville have overlevet. En Gastornis med et kæmpe næb, kraftige løbeben og med en vægt på 100 kg var ikke noget, man ville ønske at møde i en mørk sidegade. Den var en lige så hurtig og dødbringende dræbermaskine som en Velociraptor. I Sydamerika levede ‘terror-fuglen’ med en hovedhøjde på over tre meter. Dens kløer var kun til at løbe med, for et næb formet som en kæmpe stridsøkse var nok. Eller hvad med en kæmpepingvin 1.8 meter høj på 100 kg?

Herefter pattedyrenes megafauna. Dovendyr på størrelse med elefanter. Kæmpenæsehorn på to tons og med to horn. Andrewsarchus var et fem meter langt hybrid-rovdyr, der levede i nuværende Mongoliet. Dens tandsæt var som en gigantisk hyænes. Entolodonten også kaldes helvedessvinet - der ikke var en gris men endnu en led hybrid - var 1.8 meter høj og to meter lang. Og den var virkelig grim som ind-i-helvede. Mennesker har aldrig mødt den, og heldigvis for det ville have været et dødbringende møde. Dens bid kunne knuse knogler på store dyr.

Visse landgående pattedyr vendte tilbage til havet og blev til hvaler. Igen blev de til kæmper. Hajer blev kæmpestore, Otodis var meget stor og dens efterkommer Megalonodon ligeså – forstør den store hvide haj 5-6 gange. Titanoboa fra Sydamerika er forfaderen til Anakondaen. Den var op til 15 meter lang, 90 cm over livet og vejede et ton. Den overlevede som koldblodet dyr ikke den efterfølgende periode kaldet Pleistocen med global afkøling. Det er her, Antarktis blev overiset for første gang.

På land ankom de første primater. Deres øjne var fremadrettede, og de besad et hemmelig våben: Deres hjerne var større end andre dyrs. De levede i flok, de koordinerede og tilpassede sig, de kunne foratndre strategi, de var smarte dyr.

Bæltedyr blev kæmpestore. I sammenrullet tilstand var de en ubrydelig fæstning, som intet klo- eller tandsæt kunne gennemtrænge. Megafauna blev ikke store for at imponere. De blev store som en fordel til overlevelse. Deres krop kunne lagre store mængder af energi i form af fedt, vand og sukker. Og så betød planteædernes volumen + deres forsvarssystemer også, at de kunne stille op mod de store rovdyr, hvis det var nødvendigt. En stak pleistocene ulve skulle vare sig for at gå i kødet på en mastodont eller en mammut med deres overdimensionerede stødtænder. Et kæmpenæsehorn var ikke til at bide skeer med. Og kæmpedovendyret havde gigantiske klør, der kunne flå en angriber. Vi kender det fra flodheste og vandbøfler i dag, der foretrækker at leve i uforstyrrethed. Men hvis noget kommer for tæt på, er det/du deres fjende, og de vil trampe eller stange dig ihjel.

Det er her mennesket ankommer. Det havde ingen kæmpestørrelse, kløer eller hugtænder. Det havde hjerne, og det forstod at udvikle redskaber. Det kunne udvikle foranderlige strategier og lære hurtig af erfaringer. Disse første mennesker har mødt megafaunaen. De har mødt den kortsnudede bjørn i Nordamerika, der var dobbelt så stor som en grizzlybjørn. De har mødt sabelkattene og kæmpehyænerne. De har mødt den patagoniske jaguar, der var dobbelt så stor som den nutidige. De jagtede mammutterne og de uldhårede næsehorn. Senere jagtede de uroksen et hoved højere en en bison. En nutidig jæger ville uden hi-tech shotguns og elefantrifler blegne ved siden af deres færdigheder.

I det herrens år 1240 regerede mongolerne over verdens største landimperium.
I Ungarn ødelagde de Kong Bela IV’s rige i slaget ved Mohi. Det fik ungarerne til at reorganisere deres samfund, for de vidste, at mongolerne en dag ville vende tilbage.

Det gjorde de i 1285 med et talrig hær. Denne gang var ungarerne forberedt. Pustaen, de ungarske flade stepper, var i princippet mongol-land. Det var perfekt for deres rytterhære, og de lå som en direkte forlængelse af de centralasiatiske stepper, hvor de kom fra. De kunne ridde direkte ind gennem Ukraine, Moldova og de ligeså flade stepper i Rumænien. Men ungarerne havde i mellemtiden omstruktureret deres rytteri til at være tungt armeret med riddere i rustninger. Kongen havde udlovet ridderskab til alle tilrejsende, der kunne mobilisere hest, rustning, våben og en væbner. Dernæst blev de ungarske byer befæstet med stenmure. Den befæstede by i middelalderen på Østfronten af Europa var et direkte svar på de invaderende horder for Centralasien. Det er de fastboende agrarkultures forsvar mod nomade-rytterkulturerne.

Dernæst indgik kongen en aftale med venetianerne, der var berømte for deres armbrøst-skytter. 1.000 skytter ankom. Den kraftige armbrøst er det nærmeste, middelalderens håndskydevåben kommer til de senere århundreders artilleri med krudt og kugler. Ingen rustning kunne modstå en armbrøstpil, og mongolerne havde kun let armering med læder, filt, vattering og evt. ringbrynjer. Det gjorde dem yderst mobile, men det var også deres svaghed. Kongen levede ikke til selv at se effekten af sine reformer, for han døde i 1270.

Den Gyldne Horde på mellem 30-50.000 mænd, den mongolske hær, blev ledet af Nogai Khan. De ankom fra to sider, fra Ukraine og Transkarpatien med hærlederen Talabuka og via Transylvanien i nuværende Rumænien. Mongolerne var afhængige af plyndring af landsbyerne undervejs, men landsbyboerne havde nu søgt tilflugt bag murværkerne og havde medbragt deres forsyninger. Talabuka mistede 1000’er af mænd alene pga. sult. Ungarns hovedstad i dag er Budapest, men byen ligger på to sider af Donau, hvor Pest er den lave del mod øst, og Buda er høje del mod vest. Indbyggerne i Pest havde flyttet sig til Buda.

Fra de befæstede byer var de tungt armerede ungarske riddere i stand til at foretage lynangreb mod mongolerne og bringe sig selv i sikkerhed, inden der kunne etableres et modangreb. Den svækkede mongolske hær blev dernæst mødt af den royale hær ledet af kong Ladislaus IV. Talebuka beordrede retræte, men på vej tilbage faldt de i baghold af et let kavalleri af tjekker, der havde observeret det hele. Det hele var en fælde, og det er meget tænkeligt, at der var en strategisk aftale mellem ungarere og tjekker.

Nogai Khans hær var stadig i Transylvanien, hvor de plyndrede, hvad de kunne. Stadigvæk var de ikke i stand til at gennemtrænge de befæstede byer. Da Ladislaus hær ankom, havde de lokale styrker allerede nedkæmpet mongolerne.
Europa så ikke mere til mongolerne efter det.

Et lignende tilbageslag for mongolerne fandt sted på den sydøstlige front. Dette anslag var ledet af de tyrkiske elitestyrker janitjarerne. Det er ret interessant. Både ungarerne = hunnerne og tyrkerne = turkmen var selv rytterfolk fra Centralasien, der havde bosat sig og forladt den nomadiske plyndringskultur til fordel for de fastboende agrarsamfund. It takes one to know one, som man siger.

Våbenhvile:
I hviler jer, mens vi fyrer løs

Open Society:
Dørene står pivåbne til udplyndring

4. Industrielle Revolution, Det Store Reset
Menneskeheden er bombet tilbage til stenalderen

Bæredygtighed:
Køberne bærer byrden for oligarkiet

CBDC:
Banksterne kan til enhver tid beslaglægge din opsparing

Digitalisering:
Et menneskeliv er omsider omprogrammeret og fuldt reduceret til 01101000 ...

PPP - Public Private partnership

Sammensmeltning af offenlige og private interesser - også kaldet fascisme

MoU
Memorandum om gensidig forståelse af ensidig forpligtelse

Liberal 2.0:
Fri bar til tagselvbord og frihed for ansvar

Konservativ 2.0:
Forstokket indhold på konservesdåse

Socialistisk 3.0:
Social kontrol, socialbedrag og social udstødelse

Medicinaldemokratiet:
Partiet der forrådte danskerne til industrien

Hate Speech:
Staten og UBER-staten definerer, hvad det er

Biodiversitet:
En hel masse variationer af den samme genmodificering

Modernisme:
Brutalisering, afstumpning og udradering af skønhed

Agenda 2030:
I 2030 har vi stjålet alt fra dig, og du kan ikke gøre en skid

Den Ny Verdensorden:
Det globalistiske kejserdømme med globalt slaveri (omsider)

Trepartsforhandlinger:
Den ene part smider et diktat på bordet, hvorefter den udvandrer

Offentlighedsloven:
Staten bestemmer, hvad borgerne i begrænset omfang har sundt af at vide

Påvirkningsloven:
Op til 12 års fængsel for at betvivle, at russerne er onde mennesker

Pandemiloven:
Giver Staten ret til at opføre sig som verdenshistoriens mest foragtede regimer

Terrorpakken:
En pengegave fra skatteborgerne, så politiet kan undertrykke ... skatteborgerne

Terrorisme:
1. Staten, medierne og neo-imperialisterne bestemmer, hvem der er terrorister
2. Der kan aldrig være tale om terrorisme, når det er Staten selv, der begår den

Nationalisme:
Det regnes for skadeligt at føle kærlighed til sit fædreland og sit modersmål

R2P:
Ordret: Ansvar til beskyttelse, oversat: et løgnagtigt påskud for invasion

Demokrati:
Afgivelse af talestemmen ved at afbrænde den i en stemmeurne

Handelssanktioner:
Åben krigsførelse vendt mod civilbefolkninger i lande, der er ulydige mod Vesten

G7:
Globalistisk sammenrend af indspiste nationer. Det skulle have heddet G8

Regimeforandring:
Eufemisme for et udefra organiseret statskup

WHO:
Privat interessentskab for industrien, der kalder sig velgørenheds-organisation

FN:
Et af verdens mest omfattende og forgrenede pengevaskerier

EU:
En milliardærklub med kommissærvælde og 5-årsplaner (EUSSR)

NATO:
Oligarkiets lejehær beregnet på udøvelse af global terror (Operation Gladio 2.0)

IMF
den Internationale Mafia-Finans

jeg støder på dem indimellem,
de er hyggelige, joviale og brovtende på den folkelige måde,
de løfter gerne stemmen under påvirkning af øl,,
de er øl-kommunisterne, de er af den gamle skole

de møder troligt op i Fælledparken 1. maj
og afsynger gerne Ńår jeg ser et rødt flag smæ-æ-ælde,
og Internationa-a-ale, hvis de ikke er gået i hegnet forinden,
og det er de ikke, for de er veltrænede i indtagelse af øl

der lyder gerne de obligatoriske paroler som indskudte sætninger,
paroler der måske engang har haft et relevant indhold,
men som med tiden er tømt og endt som verbale signaler,
til bavian-socialisering - hvis du klør mig lidt dér, så klør jeg igen

parolerne er beregnet på at forny medlemskortet af kulten,
flokken, gruppen, det rigtige selskab
og der skal såmænd ikke mere til end et par signalord,
for så behøver man ikke at tale mere om det og kan brovte videre

udover de obligatoriske paroler er der meget godt at sige om dem,
for i deres folkelige naivitet har de ikke fattet,
at socialisme ALDRIG handlede om social omsorg og ansvarlighed,
men det er, hvad de ret faktisk i deres naivitet praktiserer

ølkommunisterne har aldrig levet i et socialistisk samfund,
endsige spurgt disse samfunds indbyggere om,
hvad de egentlig efterhånden syntes om det,
for hey! - det var jo det, Den Kolde Krig var beregnet på: non-dialog

øl-kommunisterne er kærlige mennesker,
der lever i en nostalgisk bagskid af svundne tider i kunstigt åndedræt,
og måske var det meget godt for en tid,
at Louis Pio havde misforstået kommunismen og stiftede socialdemokratiet

det er hyggeligt og sjovt at hænge ud med øl-kommunisterne,
man kan få en lille skid på hatten og blive dunket i ryggen,
det går helt fint, indtil et af ølho'derne afkræver dig medlemskortet
til de politisk korrekte meninger - for så får du et los i røven

der høstes hø i disse dage, det er perfekt vejr
først ankommer en traktor med en kæmpe græsslåmasine i højre bagside
efter et par dage ankommer høvender-riven spændt på den samme traktor
og efter endnu et par dage ankommer - rigtigt gættet - den samme traktor
med høpresser og en stor gittervogn,
så den kan dumpe de pressede baller foran ladeporten

over marken svæver den røde glente,
den afsøger området for små vildfarne gnavere,
der lige har mistet deres hjem, evt. en forsinket harekilling,
den kredser i cirkler med sit glente-blik,
sin karakteristiske v-formede hale, sit vingefang på 1.65 meter
og sine smukke, spraglede fjerfarver af rød, sort, hvid og grå

herefter ankommer en sms fra min udmærkede nabo og hans kone,
der begge lider af hver deres rygskade med forespørgsel:
hej, har du mulighed for at komme over og hjælpe,
og så ved jeg godt, hvad klokken er slået,
for så bliver jeg sendt op under taget til høloftet,
på årets varmeste dag (34⁰) hvor der er mindst 40⁰ varmt

der bliver svedt igennem, så der løber et vandløb ud af buksebenene,
skinnebenene ligner en nålepude, hårbunden klør, og håndfladerne brænder,
men luften er fuld af højt humør og opmuntrende morsomheder,
der bliver bællet halvanden liter vand og et par øl bagefter,
for høsten har altid været og vil altid være en fest,
for marken er mejet og høet er høstet, og nu går det hjemad ...

Internettet og i særdeleshed YouTube er spækket med ubrugeligt crap.
Derudover, hvis man forstår at sortere og filtrere,
er der spændende ting og sager, man kan lære en hel masse af.
Sensationalisme og click-bait er udtalt.
Man kan som regel spotte det ret hurtigt.

Allerede overskrifterne bør få de røde lamper til at lyse.
Følgende vendinger er triggeren for en sund skepsis:
THE TRUTH ABOUT ... eller WHAT IT’S REALLY ABOUT
altså hvorfor er det brugt for disse overdrevne forsikringer,
hvis der virkelig er tale om den skinbarlige sandhed?
Så det er der nok ikke.

Følgende eftersætning får virkelig hårene til at rejse sig:
... THAT WILL BLOW YOUR MIND - som regel efterfulgte af mindst to !!
Ja undskyld mig, jeg skal nok selv bestemme, om min hjerne bliver blæst ud,
og hvorvidt din hyperbolske sensation er i stand til det.
Du skal ikke forudgribe, hvilket reaktion,
jeg skal have på dit opreklamerede postulat.

Post Feeding Immobility er det engelske ord for:
Jeg har lige forædt mig, og nu er jeg gået i fordøjelses-koma.
Forædte dyr - og mennesker - er let bytte for nogen,
der kunne have interesse i at æde DEM.

Forestil dig en kvælerslange, der lige har ædt en hel ged,
og nu ligger og gisper i en afkrog og fordøjer.
Forestil dig dernæst en jaguar, der lige kommer forbi,
og får to måltider serveret uden besvær: farseret kvælerslange.

Forestil dig havbunden på 5 km dybde, hvor føde er sparsom,
og når der omsider falder en død tunfisk ned på de dybder,
så går mærkelige væsener, der ligner kropslus i overstørrelse,
totalt amok i ædegilde, hvorved de selv bliver til et bytte.

Løver og krokodiller, der lige har indtaget fire retter med desert,
er totalt ufarlige for forbipasserende.
De gider ikke at løfte deres dovne krop og fede maver,
selvom du vader lige forbi næsen af dem.

Nordboer / vikinger, der fejrede vintersolhverv eller jul (ikke det samme),
og havde indtaget en overdosis flæsk, rodede sig aldrig ud i et bråvalla-slag,
for der er ikke nogen kampkraft i en mand, der bøvser, prutter,
og ufrivilligt tømmer sit maveindhold pga. overindtag af øl og mjød

tanken om demokrati er en illusion
vi har aldrig levet i et egentligt demokrati
vi har levet i et matrix, der har fratage folk evnen til at styre,
hvilket retteligt burde have heddet et anti-demokrati

det anti-demokratiske matrix er ikke væsensforskelligt fra tyranni,
demokratiet er en lag af illusion, der beklæder og skjuler det underliggende,
så folk kan forblive i den tro, at de har indflydelse på deres eget liv,
hvilket de kun har lov til i det omfang, det ikke forstyrrer matrix

man behøver kun at foretage en simpel test og spørge:
hvis der var tale om egentligt folkestyre, hvordan kan det så være,
at åbenlyst tyranniske-imperialistiske regimer bruger så meget energi på
med rå vold at bringe dette demokrati til deres imperiale neo-kolonier?

man kunne have spurgt kirken i middelalderen om noget lignende:
hvis kristendommen i jeres regi, som I hævder, er en fredens religion,
hvor næstekærlighed er en kerneværdi, hvorfor mener I, at den skal indføres,
ved at hugge hovederne af folk, gå i korstog mod dem og brænde dem på bålet?

filosoffen Platon, der også kunne regnes som en af kirkefædrene,
hvis han ikke havde levet 350 år+ for tidligt, sagde:
demokrati er den næstværste styreform,
og kun åbenlyst tyrranni er værre end det

demokrati er tyrannernes foretrukne styreform, det er deres matrix
årsagen er, at demokratiet er gennemhullet som en si,
hvor det altid er muligt på samme måde som skummel virksomhedsøkonomi
at finde huller og smutveje og udenomsparlamentariske omgangsmåder

demokratiet er brød og skuespil for folket,
det er velour-tyrannernes garanti for, at folket ikke går i oprør,
men frivilligt omend forført gennemsnitligt hver fjerde år
tager en tur til i centrifugen, i den store cirkus-karoussel

når det så først sagt, så ankommer dernæst det pinlige spørgsmål,
hvorvidt folk overhovedet er klar til et folkestyre?
eller om de reelt foretrækker tyranni med chokoladeovertræk,
så de kan sove videre i deres vælgersofa og heppe og buh’e på demokraturet?

her i dag skal lyde en stor tak og et gjaldende hip-hip-hurra
til denne verdens statsledere for at vise os vejen,
vi IKKE skal ud af og ved deres fremragende eksempel demonstrere,
hvor galt det kan gå, når vi tillader
- og det må vi med skam meddele, at vi har gjort -
at inkompetente, afstumpede, grådige, magtliderlige,
korrupte, psykopatiske, amoralske ledere sidder på det styrende flæsk
og har tilladt dem at begå underslæb, starte krige for egen vindings skyld,
lyve og bedrage og rage til sig, begå valgsvindel og skide os et stykke

her skal lyde en tak for disse typers lysende eksempel,
og for at de ikke længere gider at lægge skjul på det
- eller er det fordi de i deres afstumpethed ikke længere kan finde ud af det?
for at deres adfærd og verbale udgydelser nu er så alment afskyvækkende,
at selv de mest intellektuelt underfrankerede i hvert fald har muligheden for
at se, hvad vej stanken fra lossepladsen blæser,
og for efter nærmere undersøgelse at forstå,
at det har de gjort HELE TIDEN,
mens de skraldgrinede hele vejen til banken af vores enfoldighed

tilgiv - dig selv
Gud har allerede tilgivet dig,
du er allerede undskyldt fra højeste sted,
det er allerede indskrevet i den store protokol,
at du ikke vidste bedre, for du handlede som du kunne - dengang,

tilgiv - dig selv
du har set, hvad du har gjort, du har erkendt
du har det dårligt med, at din erfaring var utilstrækkelig,
du har gjort andre fortræd uden at forstå det,
ligesom de har gjort dig fortræd, og du har gjort dig selv fortræd

tilgiv - dig selv
det ligger allerede i ordet fortræd, at det står til fortrydelse,
det antydes allerede i ordet, at du er udstyret
med både eftertanke og samvittighed,
der yder modstand mod, at du gentager dit fortræd

tilgiv - dig selv
du er sværere at tilgive end din værste fjende,
du sidder tilbage med - dig selv,
du bebrejder - dig selv
og nu er det tid til at tilgive - dig selv

Hvis du holder af klassisk musik og J.S. Bach
og kender til hans Goldberg-variationer,
så er din første tanke, at det er et stykke klavermusik,
og hvis du ved lidt mere om barokkens instrumentarium,
så vil du vide, at Johann Sebastian Bach ikke selv spillede klaver (piano-forte)
men cembalo, og hvor pianoet er et slagtøjsinstrument med hamre,
så er cembaloet en underlig form for vertikal harpe, der spilles som en guitar,
og hvor tonerne dannes vha et mekanisk plektrum.

Dernæst vil du sandsynligvis have nogle af det 20. århundres store pianister in memoriam, og den excentriske canadiske pianist Glenn Gould er svær at komme udenom her. Han har to særdeles berømte indspilninger af dette værk,
som begge er fantastiske.

Lidt om værket.
Det er den klassiske form kaldet tema med variationer.
Temaet i sig selv er en todelt form, hvor hver del gentages.
En anden fremragende indspildning er Andras Schiff’s,
hvor han viser, at ordret-noderet gentagelse af et afsnit fordrer forsiringer,
der er indskudte improvisationer, der finder sted indenfor skemaet,
nøjagtigt som en barok altertavle har en simpel renaissance-model i midten
og væver sig selv udenom.

Men komponisten, der af mange inklusive undertegnede
regnes for komponisternes komponist,
havde selv et meget fleksibelt forhold til det, der kaldes ideomatik,
altså at et musikstykke udelukkende er tænkt for ét instrument
og derfor er mere-eller-mindre utænkeligt at udføre på andre,
og han viser selv i sit omfattende opus, hvordan musik kan transkriberes,
hvilket vil sige omskrives og oversættes til andre instrumenter,
og hvordan musikstykker originalt skrevet for et soloinstrument,
sagtens kan arrangeres for ensembler og orkestre.

Sådan er det med mange af Bachs værker inklusive Goldberg-variationerne.
En meget interessant og særdeles tilfredsstillende transkription af værket
er for tre strygerinstrumenter: violin, viola og cello af violinisten D. Sitkovetsky.
Hvorfor er det tilfredsstillende?
Fordi disse variationer allerede er tænkt som tre-stemmighed.
En tone anslået på et klaver har en distinkt start, hvorefter den fader ud.
En tone startet på et strygerinstrument kan gøre alt muligt , indtil den stopper.

Jeg kan derfor stærk anbefale den mest interessante indspilninger,
hvor en af mine absolutte helte indenfor stryger-soloisme,
manden der spiller dem alle (undtagen bas)
Sergei Malov medvirker som bratchist (viola-spiller).
ALT i denne indspilning giver mening,
og jeg blev nyforelsket i Bach’s Goldberg-variationer:

hvad er Anarkistens Almanak?
en almanak er en slags annoteret kalender,
så man kan få alle trivia med dagens længde, månefaser, dagens navn,
dagens fugl, dagens helgen og lidt til, så man ikke skal kede sig
men hvorfor ikke en hybrid af en dagbog og en almanak?

her vil det være på sin plads at uddybe det anarkistiske element,
da anakisme ikke er brugbart som overordnet styreform,
statsdannelse kan aldrig baseres på anakisme,
hvilket allerede ligger i orde an-arki = ikke-regering, ikke-styring,
og hvilket med verdens tilstand ville skabe kaos og barbari

anakisme er kun tænkeligt i et lokalsamfund,
hvor det stadigvæk er den mest krævende af alle styreformer,
da det kræver aktive, konstruktivt-kritiske og etisk-bevidste mennesker,
alt det, som demokratiet mener at stå inde for, hvilket det så ikke gør,
for folk er inaktivt-apatiske, og politikerjobbet tiltrækker tåber uden etik

hvis det kan fungere, så vil det udover at være det mest krævende
også have potentiale til at blive det mest givende,
ikke som styreform men som selvstyreform,
ikke som underkastelse af fortidens mere eller mindre tyranniske styreformer
men som praktiseret suverænitet - hvilket burde være normen

er det mulig at komme dertil, og hvordan ville det så se ud?
jeg holder af at tænke, at vi er på vej, men at det ville kræve mere
end blot at beskriv det forældede, rådne styresystems dårligdomme
men at beskrive og udvikle det samliv, som vi ønsker,
og som vi dybt i det omtågede tankedyb udmærket forstår

anarkisme kan kun eksistere lokalt, og jo højere op systemet er nødvendigt
i det mindste i en overgangsperiode, jo mindre anarki, for det ER archos,
så vi taler om en lagkage af gradbøjning, hvor det helt store spørgsmål er:
hvad skal der til for at sikre, at de der varetager de mere overordnede relationer,
ikke stadigvæk misbruger deres magt (korrumperer) - godt spørgsmål!?

Oldtidens Alexandria havde to store og berømte videnscentre. Det ene var det store bibliotek, det andet Musaeon. Begge var centre for viden, forskning og uddannelse.

I dag findes der dedikerede forskningsbiblioteker og universitetsbiblioteker, hvis formål er mere elitære og snævrere end folkebibliotekerne – noget der ikke fandtes i oldtiden. Og stadigvæk er der offentlig adgang.

Museer i dag har flere formål, hvoraf det tydeligste er folkeoplysning. De formidler viden, historie og kunst. Tendensen går imod bevaring og dokumentation af det forgangne. I Musaeon i Alexandria foregik der alt tra filosofiske symposier til dissektion af døde for at lære om den menneskelige anatomi til matematikundervisning. Det var mere et universitet end et sted, hvor oldsager samlede støv eller var utilgængelige bag skudsikre glasmontrer.

Museer i dag tenderer mod at være en slags hellige haller for relikvier, hvor der står en sur kustode i det ene hjørne og stirrer ondt på en, for at ikke skal sætte fedtefingre på de udstillede genstande. Musaeon var et sted med levende genstande og aktiviteter, hvor det ikke var nødvendig at udstille oldtiden, for det var jo ... oldtiden.

man kan ikke lade være med at bemærke ligeden på engelsk
mellem empire og vampire, det er næsten det samme ord, er det ikke?
og det bliver ikke mindre påfaldende af at imperialisme og vampyriske
begge handler om at suge blod og livsenergi ud af mennesker

men det bliver endnu mere påfaldende,
når man kommer i nærheden af insider-info om,
hvordan Imperiets gamle styrende familier behandler deres egne børn
og allerede fra 2-3-årsalderen skaber små monstre beregnet til vampyrisme

disse familier kalder sig selv og anser sig selv som de værdige,
og fordi de er de værdige, har de ret til at mishandle andre mennesker,
hvilket de lærer deres børn ved at mishandle dem seksuelt,
og ved at udsætte disse børn for at have begået et mord allerede som 3-årig

som 5-årig har disse monsterbørn en dobbelt personlighed
og et yderst forstyrret forhold til kærlighed,
for de får at vide, at det, som de gør,
og hvad de oplever, de voksne gør, ER kærlighed

disse børn bliver i overgangsfasen til voksne sendt på elitære kostskoler,
for deres forældre har alt for travlt med at være elitære til at tage sig af deres børn,
og på disse skoler vil de opleve, at der bliver fulgt op
på tiden hos deres forældre med yderligere overgreb

når disse mishandlede monsterbørn senere sidder i nøglepositioner i styresystemet,
så vil man kunne høre udtalelser fra deres mund
som enten begrundelse før eller efter overgreb på mennesker:
vi gør det, fordi vi elsker jer!

vampyren (vampire) er et væsen, hvis sjæl er lukket inde i en kiste i kælderen,
og som i al sin monstrøsitet er et dybt ulykkeligt omend udødeligt væsen,
der er dømt til at rende rundt i dyb angst for det lys, de ser hos mennesker,
og som er stjålet fra dem, da de selv var små og stadig uskyldige

imperiet (empire) er et metavæsen,
hvis rædsel ikke er dets udødelighed men dets egen dødskamp
efter den dødsdom, det har påkaldt sig = dets nemesis,
det skete for Romerriget, det skete for Det Britiske Imperium,
og nu sker det for US-Imperi

alle monstre og misfostre er en del af Guds Skabelse,
alle har mulighed for helbredelse, for de er selv blevet mishandlet,
da alle bødler er skabt som ofre, der er kunstigt forløst som ... bødler,
men forudsætningen for helbredelse er, at de selv beder om det

Gud fratager ikke mennesker dets frie vilje
Gud fratager heller ikke mennesket for konsekvenserne
af udøvelsen af dets frie vilje, for så har det ikke lært noget
af at være på dette sted i Verdensaltet, hvor handling har konsekvens

Findes der historiske paraller til det,
som US-Imperiet oplever lige nu med Iran?

Det gør der faktisk, for US-Imperiets forgænger,
der overleverede stafetten med anbefaling, var Det Britiske Imperium,
som begik et lignende hybris og oplevede et lignende nemesis
under Suez-krisen og -krigen i 1956.
Det betød slutningen på det britisk-europæiske overherredømme i regionen.
Det lykkedes ikke englænderne at sætte sig på Suezkanalen,
der herefter var egyptisk kontrolleret område.
Egypterne misbrugte ikke kontrollen til at tage kvælertag på denne flaskehals,
men det ville englænderne have gjort, hvis de havde vundet krigen.

Det var i dog samme år, at det til gengæld lykkedes englænderne
at smadre det første iranske demokrati under Mohammed Mossadeq,
fordi de mente at iransk olie tilhørte British Petroleum, BP og ikke iranerne.

vi fik bolden spillet af gårsdagens almanak-ark:
for hvad skal der til for at bane vejen for et styresystem,
der tjener menneskeheden og ikke elendighedens status quo?

der skal for det første til, at selve styresystemet medvirker,
og at det og dets tjenerskab, der selv mener, at de er dets herskab,
starter sin egen afviklingsproces på et grundlæggende plan

styresystemet og den ‘gud’, som det selvudnævnte herskab tilbeder,
er en maskine, som ikke er installeret af mennesker,
og som derfor ikke kan fjernes udelukkende ved menneskelig kraft

det kræver også menneskelig kraft at nedbryde,
ligesom det krævede menneskelig kraft og energi at holde maskinen kørende,
hvilket var opdraget for dens herskaber, der var dets tjenerskaber

uden maskinen er de INTET, uden at blive fordret, beordret og finasieret
af maskinen vil der opstå en stigende grad af forvirring
i den nu stærkt nedbarberede top af den topløse pyramide

det kræver menneskelig kraft at erkende, hvilke ulidelige forhold,
vi som mennesker har levet under og nødtvunget har været nødt til at acceptere,
og forstå én gang for alle, at det aldrig var meningen ejheller nødvendigt

det kræver menneskelig kraft at erkende, hvilke evner vi besidder,
og som vi frivilligt har givet afkald på at andvende og udvikle i den falske tro,
at det ikke var muligt, og/eller at det ville være en fornærmelse af herskabet

det kræver menneskelig kraft at erkende, at frygt er deres skabelse
og vores ufrivillige bidrag, og at de mest af alt frygter os, og det lys,
der skinner i os, og som de er nødt til at bruge al deres kraft på at slukke

de har prædiket gudsfrygtighed, fordi de frygtede deres maskingud,
som demiurgen, der havde installeret sig som et formørkelsens lag
mellem selve Skabelsens Kilde og menneskenes verden

og for at koimme ned på jorden igen:
så kræver det - ja undskyld det muligvis patroniserende udtryk -
genopdragelse af menneskeheden til at kunne bidrage til sit eget bedste

for vi har alt for længe fungeret som små energi-batterier-generatorer
og som føde for maskinen og dens betjenende herskab, og nu er det på tide,
at vi finder noget bedre at bruge vores energi på - hvad med vores eget liv?

smid dine rustne lænker, slave og erklær dig selv for en fri mand,
for din slavepisker kommer aldrig til at gøre det for dig,
han er selv en slave, og du er dermed en slave af en slave
af en slaveejer, der er gået på aftægt et sted, hvor solen aldrig skinner

smid dine rustne lænker, fange og erklær dig for permanent løsladt,
kryb ud af dit mugne fangehul, forlad stanken af urin,
din fangevogter har mistet de beføjelser,. han aldrig har haft,
for han var selv en fange i lænker i et bur af forlorent guld

smid dine rustne våben, soldat, og erklær dig for en kronisk dessertør
fra krige, der aldrig var dine, fra udgydelser af blod, der var ligesom dit,
for dine øverskommanderende kommanderede nul og en fis,
men var selv duknakkede fodtusser med kors og bånd og stjerner på

smid din spændetrøje, tvangsindlagte på anstalten og erklær dig mentalt sund,
skyl valium og ritalin ud i lokumstønden, undslip den lukkede afdeling
med en stak sammenbundne lagner, giv dig selv en stak nye diagnoser
i stil med psykofarmaka-allergiker og normalitets-fobiker

smid din skoletaske, flinkeskoleelev og erklær dig fuldt kompetent
til at gå ud i verden og lære af livet og levende mennesker og dyr og planter
og enhver forhindring, der har mulighed for at blive til en udfordring,
for tavle-til-røv-undervisning er ikke andet end forlænget pottetræning

smid dine digitale lænker, du slave af styresystemer og erklær din utroskab
til spyware, malware, AI-spionage, digitale trojanske heste,
overvågning i hoved og røv og alle tænkelige kropsåbninger
og mens du er i gang, så giv Bill Gates et ekstra spark i hans slatne klunker

smid dine lænker, du lænkehund og erklær dig en hund efter frit løb
med ret til at spæne henover engen til et frit fald ned i den nærmeste sø
sammen med alle de andre hunde, der elsker friløb og vandfald
eller grave helt ned til kineserne efter et kødben, der ikke er der

Et af de meste effektive drugs i det 21. århundrede
er stærkt vanedannende, altopslugende og kokainagtigt,
det kan indtages digitalt såvel som oralt, intravenøst og rektalt,
håndholdt eller fritgående med evnen til at skabe fysisk-mental duknakkethed,
det er i stand til at afbryde normal menneskelig kontakt,
det er i stand til at spore de fleste former for menneskelig adfærd,
samtaler, transaktioner, logins og passwords, biometriske data, sundhedsdata,
det kan genkende tale, ansigter, fingeraftryk, kortlægge vaner og forbrugsmønstre,
sende feedback, komme med sjove forslag til yderligere forbrug,
og det kan gøre det uden at bebyrde dig med belastende oplysninger om,
hvor alle disse data havner og hvilke skumle foretagender,
der voldtager dit snart totalophørte privatliv.

tordenguden vækkede mig i nat
en hedebølge havde allerede varslet ankomsten,
luften var fuld af ladning af +ioner, der sukkede på forløsning,
det var svært at tænke en tanke, apetitten i bund, apatien i top,
lige før sengetid de svage glimt i vest på 30-40 km afstand,
der måske, måske ikke blæste denne vej, for det blæste nærmest ikke

tordenguden er en mægtig forløser
han vækkede mig, og jeg kunne være sprunget ud af sengen
eller kravlet ned under den eller være løbet skrigende
henover den nyslåede hømark i bar røv, for at forøge chancen for,
at blive ramt af en af gudens målrettede tordenkiler,
men jeg blev liggende og lyttede en stund med taknemlighed

tordenguden har et voldsomt reservoire af vand i tanken,
eller er der måske tale om en orgasme mellem jord og himmel
- og husk lige, at lyn fyrer opad og ikke nedad, så det er hende, der bestemmer,
og er lynet og den efterfølgende styrtregn ikke en sådan ekstase?
af kosmisk-seksuel udveksling resulterende i en forløsning
resulterende i en dugfrisk-nyfødt verden af balance og ro

tordenguden er mand for at aktivere det store HFI-relæ,
der som bekendt bør bruges i ny og næ for at sikre,
at det hele slår fra og til igen, som det skal,
og som ekstra-gevinst får vi en lektion i plasmafysik
og muligheden for at reflektere over,
hvordan solsystemer, galakser og hele universet er skabt og opretholdt

Det skræmmende ved fake-staten Israels forestående opløsning er,
hvor zionisterne og de zionist-hjernevaskede israelere flytter hen,
når de ikke længere kan være i det land, de stjal fra den oprindelige befolkning,
det land, hvor de ingen tilknytning havde før tyveriet og intet havde at gøre,
og det land, hvor den forgiftede jord brændte under fødderne på dem?

Svaret er indlysende. Zionismen var et projekt for europæiske fake-jøder (khazarer),
der efter spillebogen udelod og fordrev de rigtige orientalske jøder fra projektet.
Vi ser allerede, hvor de bevæger sig hen: tilbage indover det Europa,
der dengang ønskede at slippe af med dem pga. decideret dårlig opførsel,
for jorden er allerede gødet, da alle euro-nationers korrupte ledere har godkendt
deres folkemord i Gaza, deres folkemord i Libanon og deres iranske folkemord.

Det bliver ligesom, når politiet smider pusherne ud af Christiania,
hvorefter de er alle steder i alle brokvartererne og hyrer børn som kurerer,
eller som når man bortopererer en kræftbyld, og den metasterer til hele kroppen,
spørg cyprioterne, hvad de synes om israelsk-zionistiske settlerisme på øen,
spørg albanerne, hvordan de har det med mr. Vampire aka Jared Kushner
og hans tiltag for at plaste en naturskøn ø til med klamme rigmands-resorts.

Disse stopper aldrig med at være, som de er opdraget til.
De har, fra de var børn, fået tudende ørerne fulde om,
at alle var ude på at slå dem ihjel, hele verden var efter dem.
De har i særdeleshed under to års tvungen militærtjeneste lært,
at det var helt nødvendigt at behandle alle andre end dem selv som svin,
og det er sådan, at de nye settlere indover Europa vil behandle europæerne.

Over 80% af den israelske befolkning går ubetinget ind for folkemord
i Gaza, Libanon, Syrien, Iran, hvor som helst regimet synes,
det er passende at bombe civilbefolkninger for sjov.
Og i over 70 år er det lykkedes dem at legitimere denne sociopati med,
at de selv er de stakkels ofre for, at være nødt til at massemyrde mennesker,
mens de strør om sig med offerrolle-klynk om antisemitisme
- selvom de ikke aner, hvad ordet semitisk betyder

Og de stopper ikke her. De stopper ikke, før de sidder overskrævs
og pisser hele verden lige ned i ansigtet med deres arrogante racisme,
Medfølelse med disse mennesker vil beklageligvis være forgæves,
for ethvert medfølende tiltag vil blive misbrugt til yderligere misbrug,
og glem alt om Holocaust, for DERES holocaust er århundredets forbrydelse
mod ikke blot palæstinenserne men hele menneskeheden og så perfidt,
at det får nazisterne til at ligne søndagsskolebørn ved siden af.