Forord

Til fester, er reaktionen n�r jeg fort�ller at jeg udvikler fri software ikke l�ngere bare et stift blik ud i rummet. "�h, ja, open source—ligesom Linux?" siger de. Jeg nikker ivrigt. "Ja, pr�cis! Det er det jeg besk�ftiger mig med." Det er rart ikke at v�re komplet p� kanten(!) mere. F�r i tiden var det n�ste sp�rgsm�l normalt rimeligt forudsigeligt: "Hvordan tjener du penge p� det?". Som svar, ville jeg s� kort ridse �konomien omkring open source op: at der er visse organisationer hvis interesse det er at noget bestemt software eksisterer, men at de ikke n�dvendigvis beh�ver at s�lge kopier af det, men bare vil v�re sikker p� at softwaren er tilg�ngelig og bliver vedligeholdt, mere som v�rkt�j end som en handelsvare.

P� det sidste, har det n�ste sp�rgsm�l dog ikke altid v�ret om penge. Forretningsmetoden(!) for open source software^[1] er ikke l�ngere s� mystisk, og mange ikke-programm�rer forst�r, —eller er i det mindste ikke overaskede over—at der er folk der arbejder med det p� fuld tid. Istedet er sp�rgsm�let jeg h�rer mere og mere "Okay, hvordan virker det s�?"

Jeg havde ikke et tilfredsstillende svar klar, og jo mere jeg fors�gte at finde et, jo mere m�tte jeg indse hvor komplekst emnet virkelig er. At drive et frit software projekt er ikke det samme som at drive en forretning (forestil dig konstant at skulle forhandle om dit produkts indhold med en gruppe frivillige, hvoraf de fleste er nogen du aldrig har m�dt!). Af forskellige �rsager er det heller ikke pr�cis som at drive en traditionel ikke-for-profit(!) forening, eller en statsadministration(!). Det har lighedspunkter med alle disse, men jeg er lige s� langsomt kommet til den konklusion at fri software er sui generis. Der er mange ting det kan sammenlignes med, men ingen det kan ikke sidestilles helt med. Selv antagelsen at et fri software projekt kan "drives" er lidt af en tilsnigelse. Et frit software projekt kan startes , og det kan p�virkes af interesserede parter, ofte temmelig st�rkt. Men projektets v�rdier kan ikke skifte ejerskab til en enkelt ejer, og s� l�nge der er folk et eller andet sted —et hvilket som helst sted—som er interesserede i at forts�tte det, kan det ikke lukkes af en enkelt part. Enhver har uendelig magt; enhver har ingen magt. Det giver en interessant dynamik.

Derfor �nskede jeg at skrive denne bog. Fri software projekter har udviklet en (distinct culture) unik kultur(!), et ethos(!) hvori friheden til at f� software til at g�re pr�cis hvad man vil en en central tese(!), og dog er resultatet af denne frihed ikke en spredning af individer der arbejder i hver deres retning med koden, men entusiastisk samarbejde. Ja, blot kompetencen i samarbejde i sig selv, er en af de mest v�rdsatte evner indenfor fri software. At styre disse projekter er at kaste sig ud i en slags hypertrofi^[2]-ramt samarbejde, hvor ens evne til, ikke blot at arbejde med andre, men ogs� at finde p� nye m�der at arbejde sammen, kan resultere i betydelige fordele for softwaren. Denne bog fors�ger at beskrive teknikker hvormed dette kan g�res. Den er p� ingen m�der komplet, men den er i det mindste en begyndelse.

God fri software er et v�rdigt m�l i sig selv, og jeg h�ber at l�sere som s�ger efter m�der at opn� det p�, vil blive tilfreds med hvad de finder her. Men udover det, h�ber jeg ogs� at kunne viderebringe noget af den rene gl�de det bringer at arbejde med et motiveret hold af open source udviklere, og af at interagere med brugere p� den herligt direkte m�de som open source tilskynder. At deltage i et successfuldt fri software projekt er sjovt, og det er i sidste ende pr�cis det der holder hele systemet k�rende.