fejle

Danish

Etymology

From Low German feilen, from French faillir.

Pronunciation

• IPA^(key): [ˈfɑɪ̯lə]

Verb

fejle (imperative fejl, infinitive at fejle, present tense fejler, past tense fejlede, perfect tense fejlet)

1. to fail
2. to err, to be mistaken
3. (chiefly in relative, interrogative or negative contexts) to suffer from (a disease)

   Hvad fejler du?

   Jeg fejler ikke noget.

   • 2009, Stine Lønbæk, Det Forbandede Hemmelige Liv, BoD – Books on Demand, →ISBN, page 62:

     ... at fejle næsten hvad som helst andet, end det Stine fejlede.

     (please add an English translation of this quotation)

   • 2016, Mads-Peder Winther Søby, Digteren mellem linjerne, BoD – Books on Demand, →ISBN:

     Det må være mærkeligt at være syg og fejle noget, der ikke findes.

     (please add an English translation of this quotation)

Usage notes

Constructions such as *hun fejler kræft, *de fejler blindtarmsbetændelse are impossible. Lide af, however, may be used thus.

Conjugation

Conjugation of fejle

active passive infinitive fejle fejles present fejler fejles past fejlede — imperative fejl — participle present fejlende past (have / havde) fejlet gerund —

Derived terms

• forfejle

References

• “fejle” in Den Danske Ordbog
• “fejle” in Ordbog over det danske Sprog