Spring til indhold

Bille August

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Bille August
Bille August, 2008
Personlig information
Født9. november 1948 (77 år)
Brede, Lundtofte, Danmark[1]
NationalitetDanmark Dansk
BopælHellerup, Danmark
ÆgtefælleAnnie Munksgård Lauritzen
Masja Dessau
Pernilla August (1991-1997, skilt)
Sara-Marie Maltha (2012-2023)
Børn8; heriblandt, Anders, Adam, Alba, Asta, Amaryllis[2]
Uddannelses­stedDen Danske Filmskole Rediger på Wikidata
BeskæftigelseFilminstruktør
Aktive år1978-nu
Kendte instruktionerZappa, Pelle Erobreren, Åndernes hus, Frøken Smillas fornemmelse for sne
Nomineringer og priser
NomineringerEuropæiske Filmpris for bedste film (1988) Rediger på Wikidata
UdmærkelserDen Spillende Faun (2015)
LO's kulturpris (1984)
Den Gyldne Palme (1988, 1992)
Statens Kunstfonds hædersydelse
Ridder af Dannebrog (22. juni 1992) med flere Rediger på Wikidata
Oscars
Bedste udenlandske film
Pelle Erobreren (1989)
Golden Globe
Bedste udenlandske film
Pelle Erobreren (1989)
Cannes filmfestival
Palme d'Or
Pelle Erobreren (1988)
Den goda viljan (1992)
Bodilpriser
Bedste danske film
Honning Måne (1979)
Pelle Erobreren (1988)
Robertpriser
Årets manuskript (1985) for Honning måne
Årets danske spillefilm og Årets manuskript (1988) for Pelle Erobreren
Årets danske spillefilm og Årets manuskript (1994) for Åndernes hus
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Bille August (født 9. november 1948) er en dansk filminstruktør.

Startende ud som stilbilledfotograf og filmfotograf fra Foto- och Dokumentärskolan i Stockholm i slutningen af 1960'erne, debuterede han i 1978 med filmen Honning Måne, hvor han for første gang vandt Bodilprisen for bedste danske film. Han indledte herefter et tæt samarbejde med forfatter Bjarne Reuter og instruerede børne- og ungdomsfilmene Zappa (1983), Busters verden (1984) og Tro, håb og kærlighed (1984) baseret på Reuters romaner.

August modtog international anerkendelse med filmen Pelle Erobreren i 1987, som vandt Den Gyldne Palme ved Cannes Filmfestival og en Golden Globe og Oscar i kategorien 'Bedste udenlandske film'. Augusts succes fortsatte med filmatiseringen af Ingmar Bergmans manuskript til Den gode vilje i 1992, hvor August for anden gang i karrieren modtog Den Gyldne Palme i Cannes.

August har siden haft mere eller mindre succesfulde film bag sig, såsom Åndernes hus (1993), Jerusalem (1996), Frøken Smillas fornemmelse for sne (1997), Marie Krøyer (2012), Nattog til Lissabon (2013), Stille hjerte (2014), Lykke-Per (2018), Pagten (2021), Kysset (2023) og Ehrengard: Forførelsens kunst (2023).

Bille August blev født den 9. november 1948 som yngste barn af Frithiof August, eksperimentalpsykolog, hypnotisør og restauratør, og husstru Kamma Engelbrecht.[3][4][5] Hans familie flyttede en del og August voksede op i Brede i Nordsjælland og siden hen Lyngby og Bagsværd.[6][7] Han havde en ældre halvsøster fra sin mors første ægteskab, Lotte Arli (f. 1938 - d. 2019) og en ældre søster, Ditte (f. 1946).[8][9] Kamma fik i 1956 konstateret kræft og døde i foråret 1957, da August var otte år gammel. Frithiof havde i mellemtiden smidt Augusts halvsøster, Lotte, ud fra hjemmet efter at have udøvet psykisk vold mod hende gennem en længere periode.[9] Frithiof fjernede, efter Kammas død, alle billeder og minder af hende og forbød August og hans søster at snakke om hende.[10][7] Frithiof introducerede en ny kæreste og senere stedmor, Vita, til August og hans søster to uger senere.[9]

Som ung teenager løb August meget og deltog i sprintkonkurrencer, og han blev udtaget til ungdomslandsholdet i 100-meterløb.[9]

August blev taget ud af skolen som 15-årig og kom i 1960’erne i lærer som maler efter påbud fra sin far.[6] August begyndte dog at pjække fra sin lærerplads ved at indgive forfalskede lægeerklæringer og tilbragte istedet tiden med at tage stilbilleder i naturen, og efter tre måneder blev han fyret fra sin lærerplads på grund af fravær.

1967-1987: Uddannelse og gennembrud

[redigér | rediger kildetekst]

I 1967 flyttede August til Stockholm, Sverige, hvor han deltog i optagelsesprøven på den svenske Foto- och Dokumentärskolan, dog uden at blive optaget. Han tog efterfølgende kontakt til skolens rektor, Christer Strömholm, og fik ham overtalt til at optage ham på skolen alligevel. August har siden udtalt, at han anså Christer Strömholm som sin mentor og slags faderfigur grundet hans store indvirkning på Augusts liv.[9] August gik på fotoskolen i tre år og yderligere ét år på dokumentarfilmskolen, der hørte til skolen og han blev uddannet stillbilledfotograf.[6][9] Han havde undervejs i sin uddannelse flere skiftende jobs for at forsørge sig selv.[9] Under sin tid på dokumentarfilmskolen opdagede han sin interesse for filmskabning og historiefortælling, og sammen med sin studiekammerat Fritz Schrøder lavede han en række kortfilm.

I 1971 søgte August ind på Den Danske Filmskole, hvor han blev optaget på filmfotograflinjen. Efter endt uddannelse arbejdede han som filmfotograf på musikvideoer for det danske band Walkers og det britiske band Hot Chocolate. Han blev tilknyttet Bellevue-studiet og arbejdede på den danske dokumentar Tomas - et barn du ikke kan nå (1981) om skuespiller Lone Hertz' søn og på internationale filmproduktioner, som The Grass is Singing (1981).[9] August udtalte at hans store forbillede var filmfotograf Jörgen Persson, som fotograferede Elvira Madigan (1967) og Ådalen 31 (1969).

August debuterede som spillefilmsinstruktør i 1978 med filmen Honning Måne. August skrev manuskriptet på baggrund af hans oplevelser på fabrikkerne han arbejdede på i Stockholm under sin studietid på fotoskolen. Filmens finansering på 1,9 mio. kr. kom bl.a. fra den nyligt etablerede co-produktionsfond hos Danmarks Radio (400.000 DKK) og med 50.000 DKK fra August selv.[9] Filmen blev modtaget med positiv kritik, solgte 105.000 biografbilletter og August vandt for første gang Bodilprisen for bedste danske film, mens filmens kvindelige hovedrolle (Kirsten Olesen) og birolle (Grethe Holmer) begge ligeledes vandt.[9]

I 1983 instruerede August filmen Zappa. August havde i 1978 mødt forfatter Bjarne Reuter, som kort forinden havde udgivet bogen Zappa, som han gav til August for at læse. August fik herefter idéen om at filmatisere den, hvilket Reuter indviligede i og sammen skrev de filmmanuskriptet.[9] Filmen solgte 367.216 biografbilletter og blev anset som en stor succes. August fandt selv skuespillere til rollerne ved at overvære børn på Bernadotteskolen i Hellerup og på Herlufsholm Kostskole. Filmen blev vist i sidekonkurrencen Un Certain Regard ved Cannes Filmfestival i 1983, hvor der også opstod rygter om en mulig amerikansk remake af filmen uden at det blev realiseret.[9]

I 1984 instruerede August børnefilmen Busters verden efter Bjarne Reuters roman af samme navn. Projektet var oprindeligt tænkt som en tv-serie, men under klipningen blev det besluttet at klippen serien til et spillefilmsformat. Filmen blev set af 151.257 biografgæster. Samme år instruerede August også ungdomsfilmen Tro, håb og kærlighed, som var baseret på Reuters roman Når snerlen blomstrer. August og Reuter skrev filmmanuskriptet sammen under en tur til Havana, Cuba og filmen solgte 503.569 biografbilletter.[9] Tro, håb og kærlighed blev solgt til Harvey Weinstein og filmselskabet Miramax og genindspillet på engelsk.[9]

1987-nu: Pelle Erobreren og international succes.

[redigér | rediger kildetekst]

I 1987 instruerede August filmatiseringen af Martin Andersen Nexøs roman Pelle Erobreren. August havde oprindeligt ønsket at filmatisere hele Nexøs værk, bestående af fire dele som to helaftensfilm, men der var kun finansering nok til én film.[9] Optagelserne begyndte i 1986 på Bornholm og Sydsjælland med Max von Sydow og Pelle Hvenegaard i hovedrollerne som henholdsvis Lassefar og Pelle. August var tilfældigt stødt på von Sydow i New York, hvor August fortalte at han ønskede von Sydow i filmen og von Sydow indviligede senere. Filmens manuskript er krediteret til August, Per Olov Enquist og Bjarne Reuter, men Enquists bidrag blev til slut ikke brugt og Reuter var optaget af sine egne bøger og bidrog kun med en sidste gennemskrivning.[9] Filmen, der havde et budget på 30 mio. DKK blev først en stor succes i Danmark og Sverige med 581.059 biografbilletter solgt i Danmark og 385.000 billetter solgt i Sverige. Filmen blev også internationalt anerkendt, da den blev udtaget til Cannes Filmfestivals hovedkonkurrence, hvor den vandt Den Gyldne Palme i 1988, hvilket gjorde August til den første danske instruktør til at at modtage prisen.[11] Filmen vandt senere, i 1989, både en Golden Globe og en Oscar i kategorien 'Bedste udenlandske film', mens von Sydow for første gang i sin karriere blev nomineret til en Oscar (i kategorien bedste mandlige hovedrolle).[11] August udtalte senere at han efterfølgende har ærgret sig over at han ikke havde fortsat filmatiseringen af Nexøs historie om Pelle og Lassefar eftersom et manuskript allerede var færdiggjort, men på tidspunktet ville August videre med nye projekter.

I tiden efter Pelle Erobrerens succes modtog August flere tilbud fra Hollywood og udland om instruktion, ofte med historier omhandlende emigranter. I 1989 kontaktede den svenske instruktør Ingmar Bergman August, da han, efter at have set Pelle Erobreren ønskede at August skulle filmatisere hans manuskript, der omhandlede hans egne forældre, Anna og Henriks, stormfulde forhold i filmen Den gode vilje.[9] Filmen havde et budget på knap 70 mio. DKK og optagelserne foregik i Sverige, bl.a. Uppsala, fra juli 1990 til maj 1991. Filmen skulle laves i både et spillefilms- og tv-serieformat og havde heraf to manuskripter til hver format. Filmen blev en stor international succes og for anden gang i karrieren vandt August Den Gyldne Palme ved Filmfestivalen i Cannes blot fire år efter samme succes med Pelle Erobreren i 1992.[9]

I 1992-1993 instruerede August to afsnit af Indiana Jones-serien The Young Indiana Jones Chronicles, der udkom i 1993.[9] August var blevet kontaktet af producenterne bag, George Lucas og Rick McCallum, og han blev castet til at instruere de to afsnit "Vienna" og "Northern Italy", som bl.a. blev indspillet i Dolomitterne i Italien. August blev nomineret til en Emmy for sit arbejde på serien. I 1993 udkom også Augusts Åndernes hus, der var en filmatisering af Isabel Allendes roman af samme navn. Allende havde aldrig ønsket at få sine bøger filmatiseret, men August fik hende overtalt efter at få arrangeret en visning af Pelle Erobreren i en biograf i San Francisco, hvor hun boede. August var oprindeligt i samtale om finansering af filmen gennem Warner Bros., men en ændring i topledelsen satte projektet på pause, hvor August i mellemtiden instruerede Den gode vilje. Filmen blev siden finanseret af Bernd Eichinger og Constantin Film og havde store internationale skuespillere, som Meryl Streep, Jeremy Irons, Glenn Close, Winona Ryder og Antonio Banderas på rollelisten.[9]

I 1996 instruerede August filmen Jerusalem, der var baseret på Selma Lagerlöfs roman af samme navn.[9] I 2002 blev han inviteret som jury ved Filmfestivalen i Cannes sammen med bl.a. skuespillere Michelle Yeoh og Sharon Stone, instruktører Claude Miller og Walter Salles og David Lynch som jurypræsident. August har selv senere været jurypræsident ved filmfestivaller i Montreal, Beijing, San Sebastian, Jaffa og Egypten.

I 1997 instruerede August filmatiseringen af Peter Høegs succesfulde Frøken Smillas fornemmelse for sne fra 1992. Filmen havde et budget på 260 mio. DKK og blev optaget delvist i Nordisk Films studier i Valby og på Grønland. Filmen modtog overvejende negative anmeldelser, og August udtalte senere at han var enig i kritikken af filmen og tog det fulde ansvar: "Det er selvfølgelig mit ansvar... [...] Manuskriptet var ikke færdigt nok, da budgettet pludselig indfandt sig, og vi måtte gå i gang... Vi havde i den grad problemer med logikken i plottet. Julia Ormond [Smilla, red.] kæmpede med materialet og med rollen som alle os andre, og hun gjorde sit bedste... Havde der været et bedre plot, var vi måske kommet igennem...". Filmen blev fortsat udtaget til hovedkonkurrencen ved Filmfestivalen i Berlin, men grundet den negative modtagelse valgte August at melde fra en fuld pressedag med danske og internationale journalister.[9]

I 1998 instruerede August filmatiseringen af Victor Hugos roman Les Misérables, hvor han bl.a. instruerede Geoffrey Rush, Liam Neeson og Uma Thurman. Filmen blev optaget i Prag og Paris og modtog blandede anmeldelser.

Efter en stribe af internationale produktioner i 1990'erne vendte August i 2001 tilbage til Skandinavien, hvor han instruerede den svenske film En sang for Martin baseret på Ulla Isakssons bog Bogen om E.

I 2019 skrev og instruerede August filmen Lykke-Per på baggrund af Henrik Pontoppidans litterære klassiker af samme navn.[6] På tidspunktet var produktionen TV 2’s største fiktionsprojekt med et budget på 55 millioner kroner. Optagelserne foregik blandt andet i København, i Jylland, på Fyn og i Østrig.[6] August skrev filmen i samarbejde med sin søn, Anders August.[9]

Under sin studietid i Stockholm i 1960'erne indledte August et kortvarigt forhold til en ung kvinde og de har sammen en datter, Melina Woo August, som blev født i 1968. August var på tidspunktet for graviditeten flyttet og han mødte ikke sin datter før mange år senere.[9][12]

August var i forhold med Annie Munksgård Lauritzen, lærer, fra 1975-1981 efter at de havde mødt hinanden på Bellevue-studierne, hvor Lauritzen arbejdede som receptionist. De har sammen en søn, manuskriptforfatter Anders Frithiof August (født 1978).[13][9]

August indledte et forhold med tidligere skuespiller og senere psykolog, Masja Dessau i 1981 frem til 1990 med pauser ind imellem. De boede sammen i et hus i Hellerup. De har sammen en søn, manuskriptforfatter Adam August (født i 1983).[14][9]

Han blev gift med den svenske skuespiller og instruktør Pernilla August (født Wallgren) i januar 1991 i Skovshoved Kirke efter at de mødtes under indspilningerne til Den gode vilje (1992) i foråret 1990.[9] De har sammen to døtre; skuespillerne Asta Kamma August (født 1991) og Alba Adèle August (født 1993). Parret gik fra hinanden i efteråret 1997.[9]

I 2012 giftede han sig med skuespillerinden Sara-Marie Maltha efter 10 år sammen. Sammen har de tre børn: Amaryllis April August (født 2003), Albert Amadeus August (født 2005), og Aya Anemone August (født 2013).

  • Wendt Jensen, Jacob (2025). Bille Erobreren: en fortælling om film, følelser og familie. Danmark: Politikens Forlag. ISBN 9788740079111.
  1. Bille August - dansk film database
  2. Sara-Marie Maltha: Folk tror at de kan udtale sig om de mest personlige ting - ALT.dk
  3. "Fritihof August - odswiki". bibod.dk. Hentet 2026-07-13.
  4. Elmelund, Af Rasmus; href="/mennesker">Mennesker</a>, <a (2018-10-03). "Stort portræt af Bille og Anders August: 'Jeg forgudede min far, som jeg tror, det er ret normalt at gøre, når far ikke skal tage det hverdagsagtige slæb'". euroman. Hentet 2026-07-13.
  5. "Bille August". danskefilm.dk. Hentet 2026-07-13.
  6. 1 2 3 4 5 "Bille August – UD & SE". Hentet 2026-07-12.
  7. 1 2 Kamp, Anders Højberg (2019-08-28). "Bille August: Far udøvede brutal vold mod min søster". B.T. Hentet 2026-07-12.
  8. værd, Af Helle Kastholm Hansen Husk den gode tone! På Ekstra Bladet lægger vi stor vægt på at have en tæt dialog med jer læsere Jeres input er guld; turde, og mange historier ville ikke kunne lade sig gøre uden jeres tip Men selv om vi også har tradition for at; Tier, Når Andre; mene, værner vi om en sober og konstruktiv tone Du må; Vil, Hvad Du; Henvendelser, Men Vi Accepterer Ikke; Chikanerende, Der Er; politianmeldt, hadefulde eller krænkende overfor vores medarbejdere Sådanne henvendelser vil blive blokeret og registreret af Ekstra Bladet og evt (2019-10-22). "Billes afsked med sin søster: Hun havde en hård opvækst". Ekstra Bladet. Hentet 2026-07-12.
  9. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 Wendt Jensen 2025.
  10. "Bille August: Min nye film tvang mig til at se døden i øjnene". DR. 2014-11-23. Hentet 2026-07-12.
  11. 1 2 Lohse, AfGregers (2011-05-10). "Se de sidste 10 års palmevindere her". DR. Hentet 2026-07-13.
  12. "Bille fylder 70: Har otte børn med fem kvinder". SE og HØR. 2018-11-09. Hentet 2026-07-13.
  13. "Anders August Frithiof - dansk film database". danskefilm.dk. Hentet 2026-07-13.
  14. "Adam August". danskefilm.dk. Hentet 2026-07-13.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]