Er traditionelle husmødre på vej tilbage?

Flere og flere unge, der scroller på sociale medier som Instagram og TikTok, bliver mødt af kvinder i farverige forklæder, der deler opskrifter på hjemmebag og tips til husholdningen - ofte med betalte partnerskaber på alt fra rengøringsprodukter til romantiske getaways.

Influencerne er del af en trend, hvor man søger tilbage til traditionelle kønsroller under hashtagget “tradwife”, der er en forkortelse af det engelske “traditional wife”.

De traditionelle husmødre foretrækker, at kvinder bliver i hjemmet og passer børn, mens mænd tager på arbejde for at forsørge familien. Lidt ligesom før kvindebevægelsens fremgang i 1960’erne.

Bevægelsen opstod som en del af højrefløjens internetkultur i 2013 og oplevede et stort boom under corona-pandemien.

De seneste år har fænomenet opnået fornyet interesse i Europa, hvor søgninger ifølge Google Trends er tiltagende. Selve ordet “tradwife” blev sidste år optaget i den engelske ordbog.

Det kræver overskud at være en tradwife

Ifølge Julie Bønnelycke, der er ph.d. og lektor ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, skal de moderne husmødre forstås som et overskudsfænomen:

“Det giver først mening at tale om tradwives, når der er mulighed for at tage et valg. Det vil sige, at man lever i et samfund, hvor der er så relativt stor ligestilling og økonomisk overskud, at man har muligheden for at gøre noget andet”, forklarer hun til Netavisen Pio.

Læs også:Kvinder har overhalet - nu skal mænd vise, hvad de kan byde på i det 21. århundrede

Bønnelycke er i gang med et tværfagligt forskningsprojekt om tradwives i dansk og transatlantisk kontekst. Hun understreger, at hun ikke udtaler sig om konkrete eksempler på tradwives af hensyn til det igangværende forskningsprojekt.

Hun opfatter “tradwifery” som en modreaktion til normen om et ligeværdigt arbejdsliv, hvor begge køn arbejder og velfærdsstaten hjælper til med børnepasningen.

Tradwives i Europa

En af de første tradwives var engelske Alena Kate Pettitt, der oprettede den online husholdningsskole The Darling Academy og skrev flere bøger om emnet.

Men flere af de klareste eksempler kommer fra USA. Det gælder profiler som Ballerina Farm, Nara Smith og Estee Williams, der tilsammen har mange millioner følgere på tværs af deres online platforme.

“Der er det et meget klassisk tradwife-fænomen – altså meget højreorienteret med hvad dertil hører af religiøse og politiske dimensioner. Der finder vi også konservativt kristne og nogle, der er mere eller mindre langt ude på højrefløjen”, forklarer Bønnelycke.

Læs også:Kvindekampen bliver ædt af højrefløjsideologier

Herhjemme er fænomenet derimod mere blandet. Der er nogle, der kun køber ind på dele af ideologien, mens andre går hele vejen.

Et af de reneste eksempler på en tradwife i Europa er den dansk-russiske influencer Ekaterina Andersen, der nu er bosat i Sverige og sælger håndlavede forklæder.

Ekaterina Andersen var sammen med Nikita Klæstrup og Louise “Twerk Queen” Kjølsen medlem af Girl Squad, der i 2017 udgav “Ludermanifestet”, som var en del af den kropspositivistiske fjerdebølgefeminisme.

I en forskningsartikel om tradwives fra Durham University i Storbritannien bliver “den tidligere feminist” identificeret som en af tre gængse tradwife-typer. De tidligere feminister er ifølge artiklen ofte meget vokale om deres afvisning af den moderne feminisme og ligestillingen mellem kønnene.

Myte og virkelighed

Hvis man kun færdes på de sociale medier, kan man få indtryk af, at kvindekampen er tabt, og at vi er på vej tilbage til midten af forrige århundrede.

Men i oktober sidste år udgav Global Institute for Women’s Leadership ved King's College London en rapport, der nuancerer den opfattelse.

Rapporten tog udgangspunkt i et studie af 1000 kvinder fra 18 til 34 år, sammenlagt med store datasæt om holdninger til køn og arbejdsmarkedstendenser.

Læs også:Nogen bliver overset i ligestillingskampen – og det er ikke længere kvinderne

Rapporten fandt ringe evidens for, at folk er på vej tilbage til traditionelle kønsroller.

Tværtimod fandt de, at “både unge kvinder og mænd fortsætter med at have progressive holdninger til ligestilling mellem kønnene generelt, på trods af stigende frustrationer med pres på moderne arbejds- og familieliv”.

Undersøgelsen viste, at der overvejende var negative holdninger til tradwives og tradwife-indhold. Kun 8% af respondenterne sagde, at de helt sikkert ville påbegynde en tradwife-livsstil.

Lignende studier på tværs af Europa har samme resultat.

Figuren viser graden af tilslutning til forskellige aspekter af tradwife-livsstilen. Som det ses, er de fleste appellerende aspekter i den ikke-ideologiske ende af spektret. Kilde: King's College London. Figuren er oversat til dansk med AI.

Julie Bønnelycke forklarer, at mange også følger tradwife-profiler på sociale medier som en del af det, hun kalder “anti-fandom”, dvs. at man følger nogen, netop fordi man er uenig med vedkommende. Altså det, man i gamle dage kaldte hate-watching.

Læs også:Debat: Lad fremtidens kvindekamp være kampen om narrativerne

Det skyldes måske at mange tradwife-profiler bevidst benytter det, Bønnelycke og medforskerne kalder “conflict marketing”. Altså det efterhånden velkendte greb på de sociale medier, at konflikt genererer kliks og reaktioner, som får kanalerne til at vokse.

Men dertil kommer, at langt de fleste kun stempler ind, fordi de er vilde med den nostalgiske livsstil, retroæsteikken og surdejen, uden netop at købe ind på de mere samfundskritiske aspekter af livsstilen.

Balancen mellem arbejds- og familieliv

Bønnelycke fremhæver i den forbindelse forskellen mellem at søge væk fra en stressende hverdag, i modsætning til aktivt at søge hen imod et ideologisk fællesskab:

“Folk kan opleve et tomrum, som de søger væk fra (fx en stresset hverdag) og så er det faktisk noget af det her content, som der er meget af på sociale medier, i forhold til hvor meget der er af det i virkeligheden,” siger hun.

På den måde kan frustrationer over et presset arbejds- og familieliv få afløb gennem tradwife-indholdet på de sociale medier. Der er altså tale om et fravalg, rettere end et tilvalg.

Debatten om arbejdsliv kontra kvalitetstid med familien har kørt siden Maj My Humaidan udgav debatbogen Ærø-manifestet i 2023, som netop satte nogle af disse problemer under lup.

Senest blev det også aktualiseret ved Folketingsvalget i marts, da Socialdemokratiet foreslog at give børnefamilier bedre mulighed for at gå på deltid i en periode.

Læs også:Liberal Alliance, 1950’erne har ringet: De vil have deres ”familie”-politik tilbage

Debatten fortsætter både på nationalt og europæisk niveau, og tradwife-fænomenet kan være med til at stille skarpt på nogle af højrefløjens perspektiver på problemerne.

Du kan høre mere om fænomenet tradwives i Netavisen Pios podcast Kvindernes Europa i afsnittet med undertitlen “Hvorfor er tradwives blevet så populære?”

Link til afsnittet kan du finde her.

Artiklen er produceret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagerens.