19. august 2026, 09:15
Antallet af udenlandske medarbejdere i landbruget er fordoblet siden 2010.
Det viser en ny analyse fra 3F, som Netavisen Pio omtalte i sidste uge.
Antallet er steget fra 8.000 til godt 16.000 personer, hvilket svarer til, at andelen af den udenlandske arbejdskraft er steget fra 23 til 37 procent.
Dermed er landbruget den branche i Danmark, hvor udenlandske lønmodtagere udgør den største andel af arbejdsstyrken.
Udviklingen får formand for 3F’s Grønne Gruppe, Allan Busk, til at rynke brynene:
“Hvis de næste 10 år går lige sådan, så ser det rigtig skidt ud med danske arbejdspladser i dansk landbrug. Og det synes jeg simpelthen vil være ærgerligt, både for dansk landbrug, men også for Danmark,” siger han til Netavisen Pio.
Læs også:I én branche er andelen af udenlandsk arbejdskraft nu historisk høj
Han understreger samtidig, at 3F ikke ønsker de udenlandske medarbejdere ud af dansk landbrug:
“Vi har overhovedet ikke noget imod udenlandsk arbejde i Danmark generelt – heller ikke i landbruget. Selvfølgelig er den udenlandske arbejdskraft vigtig, men det kan godt give en vis form for bekymring, når man ser de tal her inden for en branche.”
Forsyningssikkerhed, knowhow og konkurrencevilkår
I dele af landbruget er andelen af udenlandske ansatte efterhånden blevet så stor, at Allan Busk mener, at det rejser et spørgsmål om selve fødevareproduktionens robusthed:
“Udviklingen gælder i flere af sektorerne – og i svinebranchen, som jo er stor, er over 50 procent af medarbejderne nu udenlandske.”
Dansk fødevareproduktion bliver ofte betragtet som kritisk infrastruktur, og netop derfor mener Allan Busk, at det er værd at diskutere, hvor afhængig produktionen bør være af arbejdskraft fra udlandet:
“Hvad nu hvis lige pludselig, at der sker et eller andet i verden, og alle de folk rejser hjem fra den ene dag til den anden? Så er vi sgu på røven.”
Læs også:Mistanke om snyd: Landbrugspraktikanter fra Uganda skal tjekkes grundigere
Allan Busk frygter også, at udviklingen på længere sigt vil betyde færre danske medarbejdere og mindre dansk faglig viden i landbruget:
“Vi mister jo også fuldstændig vores knowhow på området,” siger han.
Endelig frygter Allan Busk, at den stigende brug af udenlandsk arbejdskraft kan svække kulturen omkring fagforeninger og overenskomster i branchen.
Frygter at danskerne forsvinder
Til Jyllands-Posten siger formand for Danske Svineproducenter, Jeppe Bloch Nielsen, at udviklingen ifølge ham skyldes mangel på dansk arbejdskraft.
Når han slår en stilling op, er det udlændinge og ikke danskere, der ringer for at spørge ind til jobbet.
Men ifølge Allan Busk fortæller det ikke hele historien.
For optaget på landbrugsuddannelserne er ifølge ham steget kraftigt de senere år - mange unge vælger dog efterfølgende at forlade branchen igen.
“Danskerne gider simpelthen ikke, at alle kollegerne rejser hver 14. eller 15. måned”
3F har derfor talt med medlemmer, som har sagt farvel til landbruget for at finde arbejde andre steder, fortæller Allan Busk.
En af dem var en ung kvinde, der var skiftet til industrien:
“Der var ikke ret mange danske kollegaer i den virksomhed, hun var ansat ved. Der var vist én, og resten var fra Vietnam, Kenya eller Filippinerne. Der var ingen sociale ting på den arbejdsplads, og der var en del sprogbarrierer,” siger han.
Ifølge Allan Busk fylder arbejdsmiljøet og det sociale miljø mere og mere for unge medarbejdere.
Derfor frygter han, at udviklingen kan blive selvforstærkende: Når færre danske medarbejdere er tilbage på arbejdspladsen, kan branchen samtidig blive mindre attraktiv for andre danskere.
Det gælder ikke mindst på arbejdspladser med mange udenlandske praktikanter, der kun opholder sig i Danmark i en begrænset periode:
“Danskerne gider simpelthen ikke, at alle kollegerne rejser hver 14. eller 15. måned. Så kommer der nye, og så kan man starte forfra med at lære folk at kende,” siger han.
“De vil ikke have, at vi gør noget”
Samtidig oplever 3F ifølge Allan Busk problemer med løn- og arbejdsvilkårene blandt en del af de udenlandske medarbejdere:
“Vi får mange henvendelser lige nu fra udlændinge, der ikke bliver aflønnet korrekt derude,” siger han.
Problemet er ifølge 3F-formanden ikke alene, at udenlandske ansatte risikerer at få for lidt i løn – Det er også vanskeligere for nogle af dem at gøre noget ved det.
Det gælder ifølge Busk især udenlandske praktikanter, hvis mulighed for at opholde sig i Danmark hænger sammen med deres praktikophold:
“Mange af dem, især blandt praktikanterne, er jo lidt fanget. Hvis de går til fagforeningen, og vi konstaterer, at der er snyd, så ryger praktikanten jo hjem.”
Ifølge Busk betyder reglerne i praksis, at nogle praktikanter undlader at gå videre med sager om eksempelvis underbetaling.
Han fortæller, at 3F netop nu kender til fem sådanne sager:
“Vi har fem sager, hvor vi ved, at de bliver underbetalt, og vi ved, at der er noget galt. Men de vil ikke have kørt sager. De vil vente, til de er færdige med deres praktikophold.”
Det finder han stærkt problematisk:
“Det er jo beskæmmende, at vi har en ordning, hvor folk er nødt til at fortsætte arbejdet, selvom de godt ved, at de ikke får det, de skal have.”
Har mere på spil
Problemet rækker ifølge Allan Busk ud over praktikantordningen.
Udenlandske lønmodtagere kan generelt være mere sårbare over for dårlige arbejdsforhold, fordi konsekvenserne af at miste jobbet kan være større:
“Vi må jo konstatere, at en udlænding finder sig i lidt mere end en dansker gør, fordi mange af dem har deres eksistensgrundlag på spil.”
Nogle har ligefrem gældsat sig for at kunne komme til Danmark og arbejde, siger han.
3F oplever derfor medarbejdere, som kontakter fagforeningen for at finde ud af, om de bliver behandlet korrekt, men som derefter ikke ønsker, at fagforeningen griber ind.
Dertil hører fagforeningen ifølge Busk jævnligt, at udenlandske ansatte bliver advaret mod at opsøge fagbevægelsen:
“Når de kommer til Danmark, så får de at vide: “Hold jer for Guds skyld væk fra fagforeningen.” Det hører vi faktisk ret ofte.”
Vil have mere kontrol
Allan Busk mener dog ikke, at problemerne kan reduceres til et spørgsmål om landmænd, der bevidst forsøger at snyde deres medarbejdere.
For ham er det vigtigt, at kritikken ikke bliver opfattet som en generel mistænkeliggørelse af landbruget:
“Det er jo ikke sådan, at alle landmænd er skumle personer, der bare er ude på at snyde folk. Langt fra,” siger han.
Tværtimod understreger han, at nogle arbejdsgivere havner i problemer, fordi reglerne for udenlandsk arbejdskraft er komplicerede:
“Nogle af dem har ikke gjort det af ond hensigt. De har gjort det, fordi de simpelthen ikke kan finde ud af, hvordan systemet er skruet sammen.”
Derfor ser han positivt på den nye certificeringsordning, som blev førstebehandlet i Folketinget i sidste uge.
Ordningen skal gøre det lettere for virksomheder med overenskomst at rekruttere udenlandsk arbejdskraft og samtidig give bedre muligheder for kontrol.
Organiserede arbejdsgivere vil desuden have lettere adgang til rådgivning om regler, løn og ansættelsesvilkår, argumenterer Allan Busk:
“Hvis nu de alle sammen var medlem af en arbejdsgiverforening og kunne få nogle råd og noget vejledning, inden de ansatte udenlandske medarbejdere, så tror jeg også, at vi kunne komme mange af sagerne i forkøbet.”
3F mener desuden, at en lignende ordning med fordel kunne udbredes til praktikantordningen.
Ifølge Allan Busk vil det både gøre det lettere at kontrollere forholdene og gribe ind, før problemer med løn og arbejdsvilkår udvikler sig til egentlige sager.
“Hvis de næste 10 år går lige sådan, så ser det rigtig skidt ud med danske arbejdspladser i dansk landbrug”
Det får formand for 3F’s Grønne Gruppe, Allan Busk, til at rynke brynene.
Han understreger, at 3F ikke som udgangspunkt har noget imod udenlandsk arbejdskraft, men han ser alligevel med bekymrende øjne på udviklingen:
“Det gælder i flere af sektorerne – og i svinebranchen, som jo er stor, er det mere end 50 procent, der nu er udenlandske medarbejdere.”
“Hvis de næste 10 år går lige sådan, så ser det rigtig skidt ud med danske arbejdspladser i dansk landbrug.”
Den store afhængighed af udenlandsk arbejdskraft kan ifølge Busk gøre dansk fødevareproduktion sårbar.
Hvis en international krise får mange udenlandske medarbejdere til at rejse hjem samtidig, kan landbruget få alvorlige problemer med at opretholde produktionen, siger han:
“Hvad nu hvis lige pludselig, at der sker et eller andet i verden, og alle de folk rejser hjem fra den ene dag til den anden? Så står vi jo med håret i postkassen.”
Han frygter, at danske arbejdspladser og kompetencer forsvinder ud af landbruget.
Landbruget har traditionelt været en vigtig indgang til arbejdsmarkedet, blandt andet for unge, der ikke nødvendigvis trives i mere boglige eller kontorprægede job.
Manglende socialt fællesskab
Til Jyllands-Posten siger formand for Danske Svineproducenter, Jeppe Bloch Nielsen, at udviklingen skyldes mangel på arbejdskraft.
Når han slår en stilling op, er det udlændinge og ikke danskere, der ringer for at spørge ind til jobbet.
Han ønsker ikke at problematisere udviklingen, siger han:
“Ønskede jeg, at alle mine egne medarbejdere snakkede dansk? Ja, det gjorde jeg da. Men omvendt skal jeg have den bedste medarbejder på de forskellige poster, og så er jeg egentlig ligeglad med, om de er sorte, hvide eller snakker engelsk, ukrainsk eller russisk, eller hvad de snakker.”
Allan Busk sætter spørgsmålstegn ved, om landbruget gør nok for at rekruttere på ordinære vilkår.
En væsentlig årsag til, at unge danskere forlader landbruget, kan ifølge 3F være arbejdspladsernes sociale miljø
Han peger blandt andet på, at der efter hans oplysninger kun lå ganske få danske landbrugsjob på den europæiske jobportal, da 3F undersøgte det før sommerferien.
Han mener, at landbruget i højere grad bør forsøge at rekruttere almindelige lønmodtagere fra Danmark og resten af Europa på ordinære overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår frem for at være afhængige af eksempelvis praktikant- og andre særordninger.
Der er et paradoks i uddannelsessystemet: Optaget på landbrugsuddannelserne er ifølge Busk steget kraftigt, men samtidig forlader mange færdiguddannede unge branchen igen inden for få år.
En væsentlig årsag til, at unge danskere forlader landbruget, kan ifølge 3F være arbejdspladsernes sociale miljø. Busk fortæller om medlemmer, der oplever store sprogbarrierer, meget få danske kolleger og et manglende socialt fællesskab på arbejdspladsen.
Læs også:Hønge kræver samråd om ugandiske landbrugspraktikanter: “Hovsa-løsning” løser ingenting
Busk ser dermed en mulig selvforstærkende udvikling: Jo større udskiftning og jo færre faste danske kolleger, desto mindre attraktiv bliver branchen for danske ansatte.
Især praktikantordningen betyder, at medarbejdere løbende rejser hjem og erstattes af nye, så relationerne på arbejdspladsen hele tiden skal bygges op på ny.
3F oplever aktuelt mange henvendelser fra udenlandske ansatte som ikke bliver aflønnet korrekt.
Busk siger, at sommeren har bekræftet fagforeningens bekymring for, at løn- og arbejdsvilkårene ikke fungerer tilfredsstillende flere steder.
Praktikanter er særligt udsatte
Ifølge Busk kan de være bange for at klage over underbetaling eller kontakte fagforeningen, fordi problemer med deres ansættelse kan få konsekvenser for deres opholdsgrundlag og i sidste ende betyde, at de må rejse hjem.
3F har konkret fem sager, hvor fagforeningen efter Busks udsagn ved, at praktikanter bliver underbetalt, men hvor de pågældende ikke ønsker, at 3F rejser en sag, før deres praktikophold er afsluttet.
Mere generelt mener Busk, at udenlandske ansatte ofte er lettere at presse end danske lønmodtagere.
Læs også:Minister om udskældt ordning: Det skal vi under ingen omstændigheder finde os i
Nogle har gældsat sig for at komme til Danmark eller er afhængige af jobbet for at kunne blive i landet og tør derfor ikke risikere en fyring.
3F hører desuden jævnligt, at udenlandske ansatte direkte bliver advaret mod at kontakte fagforeningen.
Busk ser det som et tegn på, at nogle arbejdsgivere har en interesse i, at medarbejderne ikke organiserer sig eller undersøger deres rettigheder.
Løsningen er på vej – og bør udvides
Busk fremhæver en certificeringsordning som et vigtigt redskab.
Hvis udenlandske ansatte kun kan beskæftiges gennem arbejdsgivere med en anerkendt og registreret overenskomst, får fagbevægelsen bedre muligheder for at kontrollere løn- og arbejdsvilkårene.
Han understreger samtidig, at problemerne ikke nødvendigvis skyldes bevidst snyd.
Nogle landmænd kan simpelthen have svært ved at gennemskue reglerne.
Hvis flere var organiseret i en arbejdsgiverforening, ville de lettere kunne få rådgivning og undgå fejl.
3F ønsker noget tilsvarende på praktikantområdet: Adgangen til at have udenlandske praktikanter bør efter Busks opfattelse i højere grad begrænses til organiserede arbejdsgivere, så der kan føres bedre kontrol med forholdene.
Comments
Nothing yet. Say the first thing.
Sign in to join the conversation.