RSS Amplifier

Netavisen Pio · Aug 17, 2026

Gule Krifa piver: ”Forslaget strider på en række områder mod gængse retsprincipper”

0
Sign in to vote or save

Af Jan Kjærgaard · Netavisen Pio

17. august 2026, 15:20

En ny certificeringsordning for udenlandsk arbejdskraft, som blev førstebehandlet i Folketinget i sidste uge, gælder alene for virksomheder, som har tegnet overenskomst.

Det pindes i lovforslaget ud, at overenskomsterne (Herunder tiltrædelsesoverenskomster) først og fremmest skal være indgået mellem Fagbevægelsens Hovedorganisations (FH) medlemsorganisationer og Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) medlemsorganisationer. 

Som eksempelvis Davidsen Landbrug ved Grindsted

Det betyder, at virksomheder, der har tilsluttet sig gule overenskomster indgået mellem Arbejdsgiverforeningen KA (Tidligere Kristelig Arbejdsgiverforening) og Krifa (Tidligere Kristelig Fagforening), som eksempelvis Davidsen Landbrug ved Grindsted, ikke kan opnå certificering - og dermed benytte sig af ordningen.

Læs også:De økonomiske vismænd: Målret skattefradrag til medlemmerne af de overenskomstbærende fagforeninger

Det er gule Krifa mildt sagt utilfreds med:

”Forslaget strider på en række områder mod gængse retsprincipper og diskriminerer på et usagligt grundlag. Reelt vil det fastlåse arbejdsgiverorganisationer til at forblive medlemmer hos DA, hvis de ønsker at bruge ordningen. Tilsvarende vil det give FH-fagforeninger særlige fordele og gøre det sværere for konkurrerende forbund at få udbredt deres overenskomster,” siger Jane Heitmann.   

Men Jane Heitmann får ingen opbakning fra Dansk Industri:

“Når vi specifikt peger på overenskomster under DA, FH, AC og de offentlige organisationer, er det, fordi vi ved, de indeholder de nødvendige håndtag til at kontrollere og håndhæve ordnede forhold for denne medarbejdergruppe,“ skriver DI-direktør Søren Kryhlmand til netmediet Altinget

Læs også:Den nye centrum-venstre regering vil målrette skattefradrag til overenskomstbærende fagforeninger

Adm. direktør hos Dansk Arbejdsgiverforening, Jacob Holbraad, er helt på linje. Han mener, ifølge Altinget, lovforslaget i sin nuværende form sikrer den “rette balance”. 

Danmarksdemokraterne, De Konservative og Liberal Alliance

Danmarksdemokraterne, De Konservative og Liberal Alliance har foreslået, at de gule overenskomster indlemmes i den nye certificeringsordning. Men dét forslag giver DA og DI altså en kold skulder.

USA, Kina og Indien

Den nye certificeringsordningen gør det muligt for virksomheder at hente arbejdskraft fra en række lande uden for EU til en årsløn på mindst 332.000 (2026-niveau). 

Ordningen betyder også, at fagforeningerne har lov til at føre kontrol med, at de certificerede virksomheder rent faktisk overholder overenskomsterne. 

Læs også:Overvismand går i rette med Berlingske: “Nonsens at kalde det diskrimination”

Lovforslaget blev oprindeligt fremsat under SVM-regeringen, men bortfaldt på grund af folketingsvalget 24. marts.

Ordningen omfatter følgende lande:

USA, Storbritannien, Singapore, Kina (inklusiv Hongkong), Japan, Australien, Canada, Indien, Brasilien, Malaysia, Montenegro, Serbien, Nordmakedonien, Albanien, Ukraine og Moldova.

Overenskomster, som er omfattet af ordningen

Følgende overenskomster er omfattet af den nye, kommende certificeringsordning:

Overenskomster (herunder tiltrædelsesoverenskomster) indgået mellem FH’s medlemsorganisationer og DA’s medlemsorganisationer, eller virksomheder som er medlemmer heraf. 

Overenskomster (herunder tiltrædelsesoverenskomster) indgået af DA’s medlemsorganisationer, eller virksomheder der er medlem heraf, med Akademikernes medlemsforbund.

Overenskomster indgået af hhv. FinansDanmark, Forsikring & Pension, arbejdsgiverforeningen for Gartneri, Landbrug og Skovbrug samt Dansk Håndværk med FH’s medlemsorganisationer.

Overenskomster indgået på det offentlige område af hhv. Finansministeriet eller efter bemyndigelse fra Finansministeriet, Kommunernes Lønningsnævn og Regionernes Lønnings- og Takstnævn med centralorganisationerne, tilsluttede organisationer eller andre organisationer.

Overenskomster indgået eller tiltrådt af enkeltvirksomheder uden for hovedorganisationerne på arbejdsgiversiden med én eller flere af FH’s eller Akademikernes medlemsorganisationer.

Read the original on piopio.dk

Comments

Nothing yet. Say the first thing.

    Sign in to join the conversation.