En anderledes fodboldblog
Live Last read · last published · next check
Jeg havde egentlig ikke helhjertede planer om at få skrevet noter fra kampen i Vanløse i går. For det første er mit hoved begravet dybt i den bog, jeg for tiden arbejder på. For det andet er det altid en svær disciplin at registrere omgivelserne, med blik for videreformidling, når jeg tager ud til kampene i selskab med andre, fremfor at tage afsted alene. Det er således yderst sparsomt hvad jeg…
Min nye bog, GRÆSSULT, er nu ude! Læs mere her...
Det er en aldeles pragtfuld, lille, grøn park jeg bliver sluset ind i. Der er træer hele vejen rundt om banen. To røde træbygninger udgør boderne. ’Lambada’ spiller fra henholdsvis stadionhøjtalerne og min barndom i start-90’erne. Ved pølseboden spørger en mand om man kan betale kontant. Det kan man godt. I fjerneste ende af parken, hænger et stort banner hvorpå der er trykt ”KONGEKLUBBEN” i…
Der var et sted mellem en time og ti minutter til kampstart, og vi sad med store, lukkede øjne i solen, i udkanten af den ene endetribune. Træplankerne var lune at sidde på. I modsatte ende af stadion, var adskillige træer begyndt at hoste op med klare farver. Som for at perfektionere perfektionen, daskede ’Bellevue’ med CV Jørgensen ud af stadionhøjtalerne. Sangen føltes som enten en trailer for,…
Dette er ikke en normal note fra tribunen – hvad dét så i øvrigt ellers også måtte betyde. Det kan måske læses som et lille appendiks til den tekst, jeg postede for en uge siden. Måske ikke. Men de har trods alt det tilfælles, at de er postkort fra samme hjemmebane. Det bliver muligvis kortere i denne omgang – og hvis ikke, så i hvert fald med et noget mere begrænset fokus end mine sædvanlige…
Min tidsregning, denne lørdag, var ikke helt afstemt med resten af verden. Og da jeg ankom til Tingbjerg Ground, var det omtrent en halv time senere, end det egentlig havde været min intention. Således mødte jeg halen af en stor, smuk menneskeslange, et godt stykke vej før jeg nåede frem til portene ind til selve stadion. Folk var troppet op i mængder og antal, man ikke umiddelbart forbinder med…
Alting bølger i rødt, i venstre side af billedet, og i hvidt, i højre side. Nationalmelodien sniger en lille rem af gåsehud ind gennem et vindue på klem i vores sneløse snekugle. Jeg kan som altid sværge, jeg hører nogen synge ”Vort gamle Danmark skal bestå, så længe lager haves”, men kan ikke placere lydkilden. Måske er det min egen mund, det kommer fra...
Et regnvejr, jeg ikke havde forudset, begyndte at omdanne min jakke til en svært gennemskuelig priktegning. Jeg havde netop overhalet en lille delegation Brønshøj-tilhængere, som kom gående gennem gråvejret langs mosen, trækkende med deres cykler, udstyret med hver deres langstrakte øldåse som balancestang...
Det sekund, motoren tænder, og vi flytter os de første millimeter på Julius Andersens Vej, bryder størstedelen af forsamlingen omgående ud i dagens første fællessang. Det viser sig hurtigt at de sidder vidunderligt løst på folk, disse sange. Ruderne er dugget til, varmen banker hovedet mod loftet i slowmotion, hvor den sætter sig som kondens, og i løbet af kort tid omdanner bussen til en smuk,…
Da jeg havde genvundet følelsen i mine fingre, kunne jeg således besvare en besked fra en ven, der - forståeligt nok - skrev "Hvorfor gør du det?" Gennem et vindue kunne jeg se spillerne forlade banen, og drive mod en velfortjent pause. "Jamen, jeg gør det fordi jeg ikke kan lade være. En mellemting mellem et frirum og en afhængighed" skrev mine tommelfingre tilbage. "En afhængighed af et frirum!"…
