Tag med på en rejse til oldtidens Ægypten og Antikkens Rom og Grækenland blandt mumier, guder og helte. Eller dyk ned i fortællinger om franske impressionister, danske guldaldermalere og de ypperste skulptører. Med Glyptotekets podcasts i ørene får du nye vinkler på 6.000 års kunst i verdensklasse og et indblik i vores civilisations historie.
Professor Kim Ryholt er gæst i dagens afsnit af Mennesket i marmor , der handler om oldtidens Egypten, om Ramses 2. og hans kolossale skulptur på Glyptoteket, og om alle de usynlige hænder, der var med til at realisere en sådan statue: de tusindvis af mennesker, det krævede at hugge stenen fri, slæbe den gennem Egypten og hugge den til med kongens navn og ansigtstræk. Kim fortæller om de mange…
Var Caligula vanvittig, eller handlede han med fuldt overlæg? Kejserens historie er svær at rekonstruere, fordi kilderne er få og gennemsyret af had mod ham. Alligevel forsøger Sander og Kathrine i denne episode at komme nærmere en sandsynlig forklaring på det, der skete i de knap fire år, Caligula sad på magten. Historien om hesten, om incesten, om den seksuelle ydmygelse af overklassen. Hvor…
Kathrine og Sander følger Suetons fortælling om den mest berygtede kejser i Romerriget. Manden der ville gøre sin hest til konsul, der vilkårligt lod sine nærmeste henrette, der ydmygede senatorerne og forgreb sig på deres hustruer og døtre. I denne episode læser Kathrine og Sander Suetons kejserbiografi om Caligula ukritisk og lader skandalehistorierne stå for sig selv, inden de i næste afsnit…
OBS: Denne episode indeholder spoilers fra filmen. Kathrine og Sander kommer friske fra biografen og giver deres dom over Christopher Nolans storfilm. Hvordan håndterer Nolan den listige, tvetydige Odysseus: manden der begår massemord hos kikonerne, er sin kone utro og lader sine slaver hænge? Er der plads til den Odysseus i en Hollywood-blockbuster med Matt Damon i hovedrollen? Kathrine tager…
Kathrine og Sander fortsætter forberedelserne til Nolans spillefilm og gennemgår i denne episode Odysseens handling fra sang 5, hvor vi forlader Ithaka og følger Odysseus selv. I et stort tilbageblik fortæller Odysseus selv om mødet med kyklopen Polyfemos, om Kirke der forvandlede hans mænd til grise, om sirenernes sang og om de mange prøvelser der kostede ham hele hans besætning. Til sidst vender…
Filminstruktøren Christopher Nolan har kastet sig over Homers Odyssé i en kommende storfilm, og det betyder, at alles øjne snart vender sig mod Ithaka og den listige helt Odysseus – manden, der efter ti års krig mod Troja skal finde vej hjem til sin hustru Penelope. Dette afsnit af Mennesket i marmor er første del af en trilogi, hvor Kathrine og Sander fra Glyptoteket dykker ned i eposset inden…
På toppen af Olympen sidder Zeus med sit viltre skæg og sin lynkile. Men sådan har det ikke altid været. Før Zeus eksisterede Kaos – af dette blev jorden, Gaja, født. Hun fødte himlen, Uranos, og gjorde ham til sin elsker, indtil deres søn Kronos kastrerede sin far med en segl og tog magten. Derefter begyndte Kronos at æde sine egne børn. Et af disse børn var Zeus, der slap fri og gik i krig med…
Kathrine og Sander fejrer valgdagen med en episode om Athens demokrati. Hvordan fungerede en stat, hvor tusinder af borgere samledes i folkeforsamlingen og traf beslutninger ved håndsoprækning? Hvorfor blev valg i mange tilfælde betragtet som en mindre demokratisk metode end lodtrækning? Kan man sige, at vores moderne demokrati stammer fra Athen? Episoden begynder med en statue af Demosthenes, den…
Troede de gamle grækere på et liv efter døden? Spørgsmålet har længe optaget forskere uden at give ét entydigt svar. I denne episode nærmer Sander og Kathrine sig temaet gennem myten om Persefone, der bortføres til dødsriget af Hades og tvinges til at leve mellem to verdener. Med udgangspunkt i den homeriske hymne til Demeter fortæller Sander og Kathrine historien om gudindens forsvinden, moderens…
I denne episode dykker vi ned i en af antikkens mest berømte skulpturtyper: Venus pudica. Den let foroverbøjede gudinde, der forsøger at dække sin nøgenhed, kom til at danne forlæg for århundreders forestillinger om kvindelig skønhed. Vi fortæller historien bag skulpturen og dens græske ophav, den knidiske Afrodite, som i midten af 300-tallet f.v.t. blev den første monumentale fremstilling af en…