Brainstorm er Videnskab.dk 's podcast om hjerneforskning, der gør dig klogere på din og andres hjerner. Og før du, kære potentielle lytter, får tunge ørelåg og tænker på hvide kitler og kemiske forbindelser, så må vi bare sige, at hjernen er meget mere end det. I Brainstorm undersøger vi den menneskelige bevidsthed, placebo-effekten, drømmesøvn, hjernevask, stress, kærlighed og meget andet. Det hele foregår i studiet hos dine værter, Nana og Anne Sophie, som hver uge går i kødet på den…
Prøv at lukke øjnene og forestil dig et sted i din by, hvor du virkelig ikke kan lide at være. Ikke bare et sted, hvor du synes, omgivelserne er grimme, men et sted, hvor du føler dig stresset eller ubehageligt til mode. De fleste af os kan sikkert hurtigt komme i tanker om sådan et sted - eller måske i stedet en plads, en park eller et område i vores by, hvor vi bliver fyldt op med energi og…
Når vi hører ordet pædofili, tænker de fleste af os straks på seksuelle overgreb mod børn. Men i forskningen skelner man skarpt mellem en seksuel tiltrækning til børn og det at begå et overgreb. Alligevel er pædofili en af de mest tabubelagte psykiske tilstande, vi kender. Og netop det tabu kan ifølge forskere være en del af problemet. For hvis mennesker med seksuelle tanker om børn ikke tør søge…
Kender du det, når du er midt i en sætning og din hjerne pludselig føles helt tom? Som om nogen har trykket på pause, og alle tankerne forsvinder i et kort øjeblik. Et fænomen, forskere kalder 'mind blanking'. En af teorierne er, at det sker, fordi søvnen kortvarigt sniger sig ind i den vågne hjerne. Altså at små dele af hjernen tager en slags mikrolur, selv om resten af kroppen er helt vågen. I…
Det er blevet populært at kigge på fugle. Ariana Grande gør det. Jeremy Clarkson gør det. Vogue har udnævnt det til sommerens ‘Hot Girl hobby’, og fuglene er i høj grad fløjet fra trætoppene og helt ind på vores Instagram-feeds. Men udover at det er trendy, så er der også forskning, der peger på, at det er sundt for psyken - især at lytte til fugle. Derfor har Brainstorm-værterne Nana og Anne…
I 1942 bliver 7-årige Erik indlagt på Rigshospitalets første børnepsykiatriske afdeling. Mistanken? At han er psykopat. I dag lyder det voldsomt. Men i 1930’erne og 40’erne var ‘psykopati’ en udbredt diagnose blandt danske børn og unge - og et vidnesbyrd om en tid, hvor forståelsen af det syge børnesind så helt anderledes ud. I denne episode rejser vi tilbage til børnepsykiatriens spæde begyndelse…
Tænk engang, hvis du havde muligheden for at ændre dit humør med en simpel fjernbetjening. Hvor lykken altid kun var et klik væk. Det lyder måske som noget, der er taget direkte ud af en science fiction-film, men i virkeligheden er det bare taget ud fra et laboratorium på Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet. Her sidder Anna Klawonn nemlig med sin forskergruppe og tænder og slukker for…
Er det sorg, når vi græder over tabt kærlighed? Et dødt kæledyr? Eller en drøm, der gik itu? Det undersøger vi i ugens episode af Brainstorm, hvor vi dykker ned i sorgens anatomi set fra individets perspektiv. For hvad gør egentlig, at vi oplever sorg - ja, hvad er sorg egentlig? Ifølge ugens gæst, sorgforsker Allan Køster, sørger vi, når vi mister noget, der rokker ved, hvem vi er, og hvordan vi…
I 2022 blev forlænget sorglidelse indført som en officiel diagnose i Danmark. En tilstand, hvor sorgen ikke bare gør ondt - men sætter sig så fast, at den begynder at styre næsten hele livet. Det udløste en heftig debat. For kan man virkelig gøre sorg til en sygdom? Kritikerne advarede mod at sygeliggøre og stigmatisere en af de mest grundlæggende menneskelige erfaringer. Fortalerne sagde det…
Forestil dig, at du har mistet din mor - men at hun stadig svarer, når du skriver til hende. I denne episode udforsker vi et kontroversielt digitalt fænomen: sorgbotter - AI-chatbotter, der kan ‘genskabe’ dine afdøde kære ud fra deres digitale fodspor. En teknologi, der lover trøst, nærhed og én samtale mere. Men hvad sker der med sorgen, når de døde pludselig genopstår som AI-kloner? Vi bevæger…
Der er ca. 60.000 danskere, der har diagnosen borderline - en personlighedsforstyrrelse, der især påvirker følelseslivet. Og som er omgærdet med misforståelser. I denne episode går vi i kødet på tre af de største myter om borderline. Vi møder Sarah, som fik diagnosen i starten af sine 20’ere. Hun beskriver, hvordan det kan føles at blive kapret af sine følelser, kæmpe med en følelse af tomhed og…
Fremtiden føles nogle gange, som om den allerede er her. Kunstig intelligens finder skjulte mønstre i enorme datasæt, og nye teknologier rykker ved grænserne for, hvad vi troede var muligt. Men hvad med hjernen - vores mest komplekse organ? Hvilke nybrud, temaer og opdagelser spår hjerneforskerne, der ligger og venter lige rundt om hjørnet? I denne episode af Brainstorm spørger vi tre skarpe…
Kender du det, at du går ind i et rum - og puf - så har du fuldstændig glemt, hvad du gik derud for? Det hedder døråbningseffekten, og det er et ret normalt fænomen. Men hvorfor sker det egentlig? Det dykker vi ned i sammen med professor i kognitionspsykologi Søren Kyllingsbæk i denne uges Brainstorm-episode, hvor vi undersøger, hvorfor vores hukommelse nogle gange svigter, og vi glemmer at gøre…