Kun 10,7 mio. kr. er endnu ikke disponeret af de 500 mio. kr., der er afsat til styrkelse af samfundssikkerheden og beredskabet i 2026. Minister for samfundssikkerhed og beredskab Lisbeth Bech-Nielsen oplyser, at 489,3 mio. kr. er fordelt eller reserveret. Der er imidlertid tale om en årlig ramme på 500 mio. kr., så der er på ny 500 mio. kr. til rådighed i 2027.
Der var 372.400 professionelle brandfolk i EU i 2025. Det svarer til 0,18 pct. af den samlede beskæftigelse. Brandfolkene er samtidig yngre end arbejdsmarkedet som helhed, viser nye tal fra Eurostat. Der findes dog ikke tilstrækkeligt pålidelige tal for Danmark, som derfor ikke indgår i opgørelsen.
I øjeblikket er alle de 24 stillinger som deltidsbrandmand i Roskilde besat. Det kommer efter 1½ år med underbemanding. Men samtidig kan brandvæsenet konstatere, at langt over halvdelen af deltidsbrandfolkene nu er under 30 år, og at 11 af de 24 brandfolk har under 12 måneders anciennitet.
En ny reportageserie giver et indblik i Beredskabsstyrelsens arbejde, når det statslige redningsberedskab bliver indsat ved større og mere komplekse hændelser. Serien følger både medarbejdere og værnepligtige under indsatser og i den træning og uddannelse, der skal sikre, at de er klar, når alarmen lyder.
De kommunale redningsberedskaber var i gennemsnit fremme efter 8 minutter og 12 sekunder i 2025. Det var 9 sekunder senere end året før, og samtidig faldt andelen af udrykninger, der nåede frem inden for både 10 og 15 minutter. Bag landstallene var der store forskelle mellem kommunerne.
De kommunale redningsberedskabers gennemsnitlige afgangstid steg fra 2 minutter og 39 sekunder i 2024 til 2 minutter og 41 sekunder i 2025. Samtidig faldt andelen af udrykninger, der afgik inden for ét minut. Bag landsgennemsnittet gemmer der sig store forskelle mellem kommunerne.
Det kommunale redningsberedskab har de seneste 10 år gennemgået en stille strukturændring. Antallet af brandstationer er stort set uændret, men flere stationer drives nu af kommunerne, mens Falck driver færre. Samtidig bliver medarbejderne ældre, og de frivillige i brandværnene udgør en stadig mindre del af det samlede beredskab.
Midtjysk Brand & Redning har offentliggjort de første visualiseringer af den kommende brandstation i Viborg. Samtidig er totalentreprenøren valgt til projektet, der skal erstatte den nuværende, næsten 60 år gamle brandstation med et moderne beredskabscenter, som samler de operative, tekniske og forebyggende funktioner.
En kombination af ekstrem varme, langvarig tørke, kraftig vind, skrånende terræn og tæt træhusbebyggelse fik en brand i den norske by Krokstadelva til at udvikle sig til den største boligbrand i nyere norsk historie. En dansk brandekspert vurderer, at en lignende situation også kan opstå i Danmark – men næppe i samme omfang.
Slagelse Kommune har sendt indkøb af nye beredskabskøretøjer til Slagelse Brand og Redning i EU-udbud. Udbuddet har en anslået værdi på 61,9 mio. kr. og omfatter både en fireårig rammeaftale om autosprøjter og tankvogne samt en kontrakt om levering af en ny drejestige.