I 2023 etablerede den svenske autohjælpskoncern Assist24 sig i Danmark gennem overtagelsen af resterne af det kriseramte Redning Danmark. Indtil videre har det dog ikke været en økonomisk succes, og senest fik koncernen i 2025 et underskud på ikke mindre end 27 mio. kr. De svenske ejere har dog stillet en garanti på 12 mio. kr. for 2026, således at koncernens drift kan fortsætte.
En bred alliance af organisationer med tilknytning til redningsberedskab, autohjælp, politi og trafiksikkerhed opfordrer den nye by-, land- og transportminister, Signe Munk (SF), til at gøre beskyttelseskøretøjer med energiabsorberende stødpuder – de såkaldte TMA-køretøjer – obligatoriske ved alt arbejde i nødsporet. Organisationerne mener, at en lovændring vil redde liv og skabe klare regler for…
Det går fortsat fremad for det norskejede autohjælpsfirma Viking Assistance, der sidste år fik et rekordoverskud på 7,5 mio. kr. på det danske marked. Det er markant bedre end året før, hvor overskuddet endte på 4,6 mio. kr. Overskuddet er opnået med færre ansatte på det danske hovedkontor.
Det går fortsat frem for SOS Dansk Autohjælp, der i 2025 nåede op på en omsætning på 709 mio. kr. – mod 678 mio. kr. året før. Årets overskud først skat blev på 32 mio. kr., hvilket næsten er en fordobling i forhold til 2024. Selskabet påpeger selv, at markedet for autohjælp er ”yderst konkurrencepræget”, man at der alligevel har været tilgang af nye kunder og fortsat høj markedsandel.
Efter et udbud har Viking Assistance vundet en af de større danske autohjælpskontrakter, der omfatter autohjælp til alle Forsvarets og Beredskabsstyrelsens køretøjer i Danmark og resten af Europa. Kontrakten har en værdi på op til 45 mio. kr., men værdien anslås til 15 mio. kr. Tre autohjælpsfirmaer havde afgivet tilbud.
Blå, gule, grønne – og nu også røde. Det er de blink, som danskerne kan møde i trafikken. Færdselsstyrelsen vil nemlig genoptage en forsøgsordning med røde blink. Det er Færdselsstyrelsens egne køretøjer, som kan forsynes med blinkene, og de kan anvendes, når styrelsen skal foretage syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer og motorcykler.
Den virksomhed, som mistænkes for at kapre vejhjælpsopgaver og opkræve en høj betaling hos kunderne, ser nu ud til at være lukket ned. Det sker efter, at politiet har oplyst, at man har rejst sigtelse mod tre personer i sagskomplekset. Virksomheden har drevet to hjemmesider, hvor der er angivet et falsk telefonnummer for blandt andet Falck, Dansk Autohjælp og forsikringsselskaberne.
Midt- og Vestsjællands Politi opfordrer nu bilisterne til at være opmærksomme på, at de ikke bliver snydt af et falsk autohjælpsfirma. Der er tale om svindlere, som får nys om, at der er bestilt autohjælp. De når så at sende deres egen ladvogn frem til stedet, hvor bilisten tror, at der er tale om den autohjælp, som vedkommende har bestilt gennem sit forsikringsselskab.
Det er ikke omkostningsfrit at give en finger til en autohjælpsredder. En 57-årig lastbilchauffør fra Jyderup blev således onsdag sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, efter at han havde givet en fuckfinger til en autohjælpsredder, som havde signaleret, at lastbilchaufføren skulle sætte farten ned, da der forude var sket et færdselsuheld.
Den danske autohjælpsvirksomhed European Breakdown Service har fået nye ejere. Det er svenske Road Mobility Services, som nu gør sit indtog på det danske marked. European Breakdown Service blev grundlagt i 2010 og har specialiseret sig i erhvervskunder indenfor gods- og persontransport. Virksomheden har aktuelt 27 ansatte.