Jammerbugten i Nordvestjylland set fra Bulbjerg.
En bugt er et halvåbent, kystnært havområde, der ligger tilbagetrukket fra, men stadig er i forbindelse med et større farvand. Bugte yder ofte søgående fartøjer en vis beskyttelse mod vind og bølger.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet bugt kommer fra middelnedertysk bocht, oprindelig 'bøjning'.
Eksempler på danske bugter er Køge Bugt, Sejerø Bugt og Jammerbugten.
Navngivning
For at skelne bugter i havet fra bugter i fjorde eller søer, anvendes også ordet havbugt. Ordet vig betyder det sammen som bugt, men er typisk mindre områder. For meget store havbugter anvendes også ordet golf, men der er ikke en systematisk navngivning efter størrelse. En lang, smal havbugt kaldes som regel en fjord.
På engelsk skelner man mellem bay og bight, hvor bight er et mindre klart afgrænset havområde. Denne skelnen har vi ikke på dansk. Eksempelvis har Tyske Bugt ikke en klar afgrænsning mod Nordsøen; på engelsk hedder den derfor German Bight.
Bølger og vind
Bølgeforholdene i en bugt er ofte markant roligere end i det åbne hav. Store dele af bugten kan være friholdt fra den voldsomme sø, der opstår, når vinden har et langt frit stræk at virke over. Dette frie stræk findes ikke inde i bugten, hvor vinden fra flere kompasretninger kommer fra land og kun har en kort strækning at virke over.
Når den inderste del af en bugt er beskyttet mod bølgeaktivitet, kan der her foregå aflejring af sedimenter, der er tilført fra fremspringende dele af en kyststrækning. Derfor finder man ofte sandstrande inde i bugter.
På grund af det omgivende land reduceres også vindstyrken inde i bugten i forhold til vinden udenfor. Hvor effektivt reduktionen er, afhænger af den lokale topografi.
Trafik
Ved passage langs kysten kan man, afhængig af fartøjets beskaffenhed, forkorte rejsen betragteligt ved at undlade at følge kystlinien ind i bugten og i stedet sejle ad en rute mellem de to punkter ved bugtens munding. I tilfælde af hårdt vejr kan man søge ind i bugten og ligge i læ.
Størrelsen på en bugt
Bugter findes i stort set alle størrelser, fra Den Bengalske Bugt mellem det indiske subkontinet og den indokinesiske halvø, Baffin Bugt mellem Grønland og Canada, Adenbugten mellem Yemen og Somalia, og Den Botniske Bugt mellem Sverige og Finland, og til de utallige mindre områder langs den danske kyst.
Nogle bugter kaldes golf. Her er der som regel tale om større havbugter, men uden systematik hverken hvad angår størrelse eller sprog. For eksempel er Den Bengalske Bugt større end Den Mexicanske Golf, mens Finske Bugt også hedder Gulf of Finland.
Havret
FN's Havretskommision, UNCLOS, som bl.a. giver kyststater jurisdiktion over territorialfarvande, definerer et kystnært havområde som en bugt ud fra dets geometri. Indrykningen af kysten skal afgrænse et havområde af en vis størrelse, bestemt af forholdet mellem længden af en linje (diameter), som går tværs over mundingen, og det areal, som linjen afgrænser. Hvis arealet er større end en halvcirkel med den angivne diameter, er området en bugt (bay). Hvis arealet er mindre, kaldes området på engelsk for bight (se også ovenfor).