Torben Bille, Per Wium · Lex

Yes er en britisk rockgruppe.

Yes blev dannet i 1968 af Jon Anderson (f. 1944), sang, Steve Howe (f. 1947), guitar, Bill Bruford (f. 1948), trommer, Chris Squire (1948-2015), bas, og Tony Kaye (f. 1946), keyboard. I 1971 blev Rick Wakeman (f. 1949) ny keyboardspiller.

Banebrydende, suite-opbygget rock

Yes har trods en del persongennemtræk og lange aktivitetspauser udgivet en række ambitiøse plader med banebrydende, nærmest filmmusikalsk, suite-opbygget rock. Hovedværket er Close To The Edge (1972).

Gruppen fik et comeback med albummet 90.125 (1983) med bl.a. kæmpehittet Owner Of A Lonely Heart.

En ny version af gruppen turnerede så sent som i 2024.

Sideløbende med "Yes" har Rick Wakeman haft en betragtelig solokarriere.

Read the original on lex.dk ↗