Martin Ryle var en britisk radioastronom, der i Cambridge i 1950'erne ledede den første radioastronomiske kortlægning af stjernehimlen. Det blev en vigtig støtte for big bang-modellen i dens strid med steady state-modellen. Som leder af Cambridge Radioobservatorium var Ryle en central person inden for astronomi og astrofysik. I 1972 blev han udnævnt til Astronomer Royal og i 1974 fik han nobelprisen i fysik (sammen med Antony Hewish) for sin udvikling af radioastronomiske teknikker. Martin Ryle var brorsøn af Gilbert Ryle.