Ulla Hjorth Nielsen · Lex

Faktaboks

Geraldine Chaplin

Født
31. juli 1944

Geraldine Chaplin, f. 31.7.1944, amerikansk skuespiller, datter af Charles Chaplin.

Geraldine Chaplin debuterede i David Leans Doktor Zhivago (1965, Dr. Zivago) med sin lige dele stærke og sarte udstråling. Siden har hun udfoldet sit talent, bl.a. i Spanien som mor/datter i den psykologiske samfundsanalyse Cria Cuervos (1975, Den spanske ravn) og i andre værker af den spanske instruktør Carlos Saura.

Hun har arbejdet sammen med Robert Altman i bl.a. Nashville (1975) og spillet sin egen farmor Hannah Chaplin i Richard Attenboroughs Chaplin (1992). Hun har fortrinsvis gjort sig gældende i europæiske film uden at sætte sin naturbegavelse over styr.

Geraldine Chaplin medvirkede centralt og overbevisende som spansksproget bordelmutter i Henning Carlsens Erindring om mine bedrøvelige ludere (2011).

Read the original on lex.dk ↗