Cape Cod er en halvø i Massachusetts sydøst for Boston, USA, hvortil de engelske "pilgrimsfædre" ankom i 1620. Takket være de mange fyrtårne og sandstrandene er den et populært feriemål om sommeren; det gælder også den nordlige landtange, som er et beskyttet naturområde med klitformationer.
Faktaboks
- Etymologi
-
Cod betyder 'torsk'; navet stammer fra de rige bestande af atlantisk torsk i det omgivende hav.
Traditionelle erhverv har været fiskeri og hvalfangst, og i Woods Hole på sydkysten findes et kendt oceanografisk institut.
Cape Cod har siden 1914 været adskilt fra fastlandet af en kanal.