Sommeren på glas

Jeg skriver denne uges brev fra Kandestederne i Nordjylland. Himlen er høj, skyerne driver, og lyset skinner særligt smukt her mellem klitterne. Lige nu er solen på vej ned bag den store klit, luften er stadig varm, og børnene er lige kommet hjem fra en aftendukkert. Rejnfangen står gul og standhaftig langs vejen, ligesom den plejer i august. Kaprifolierne, jeg skrev om for et par uger siden, har både sat bær og nye blomster. Hybenroserne står nu mere med hyben end med roser. Store lækre hyben i rødlige og orange farver. Det er et projekt, jeg skal nå inden jeg skal hjem. At lave hybenmarmelade.

Bogstaveligt talt — sommeren skal på glas.

Der er en anden slags rytme herude i klitten. Om morgenen ser jeg sommetider mosekonebryg i lavningerne ved daggry. Haren, der kigger forbi, når jeg har siddet ude med min kaffe før de andre vågner. Morgenbadning i Vesterhavets salte vand. Dagens madplaner bliver noget nær det vigtigste. Det gør mig både tryg og glad, når jeg kigger i de gamle fotoalbums fra min oldefars tid i huset. Her ser jeg præcis de samme gentagelser sommer efter sommer.

Hundedagene

Vi er midt i det, man engang kaldte hundedagene — perioden fra 23. juli til 23. august, opkaldt efter stjernebilledet Store Hund, hvor stjernen Sirius står næsten på linje med solen. Man forestillede sig, at den sendte ekstra varme til jorden. Dagene er lange, luften er tør, alt står lidt mere stille. Nu venter vi bare på næste bevægelse.

Hyben og rejnfang

Hyben er de vilde rosers frugter. Men det er ikke den ægte klitrose (Rosa pimpinellifolia) med sine små, mørke bær, jeg samler af — det er den rynkede rose (Rosa rugosa), også kaldet rugosarose eller hybenrose. Den har store, glinsende, saftige hyben, der bliver tunge på grenene fra august og gennem hele september. Herude i Kandestederne står den i klynger langs vejen.

Rynket rose er egentlig indvandret fra Østasien for et par århundreder siden og betragtes som invasiv i mange danske kystområder. Men lige når det handler om hybenmarmelade, er den uovertruffen.

Rejnfangen dominerer langs vejene og på engene med sine gule knapper, der ligner små solskiver. Sammen med den finder jeg for tiden også kærgaltentand med sine dybt violette blomster, vild gulerod med sine hvide skærme, glat hunderose i lavningen, og sandløg på engen — dem plukker jeg til salaten. Kandestederne er sådan et sted, hvor de mest karakterfulde planter tilbyder sig — hvis man går langsomt nok.

At putte sommeren på glas

Det er for mig en urdrift i at samle sommerens frugter og bær og lave dem til noget, der kan holde ind i vinteren. Marmelade, saft og sylt. Krydderurter i olie eller eddike. Frø samlet i små konvolutter til næste år. (Det skal jeg hjem og gøre i min have ganske snart.)

Sidste søndag skrev jeg om sommervemod — fornemmelsen af at være halvvejs i noget vigtigt. Traditionen med at putte sommeren på glas er måske dét, vi mennesker stadig kan mærke som en urkraft. Sådan får jeg det, når vi har passeret midten af juli. Men at kunne åbne et glas hybenmarmelade en tirsdag i november, og pludselig er hele august tilbage i køkkenet... Det er besværet værd. Man kan ikke holde sommeren tilbage. Men man kan hælde noget af den på et glas.

Min bedstemor lavede hybenmarmelade hvert år. Hun havde en hylde i bryggerset med små glas — nogle klare, nogle mørke — som blev fyldt op i august og september. (Og om vinteren med pomeransmarmelade.)

Det er dét, jeg gerne vil gøre nu. Ikke et stort forsyningsprojekt — bare et par glas, som kan minde os om det, vi står i lige nu. Og som vi kan tage frem igen, når vi har mest brug for det.

Andre planter, jeg skal plukke med hjem, er porse til porsesnapsen, malurt og rejnfang til klædeskabet, og selvfølgelig lyng.

I dagens brev bag havelågen deler jeg:

• Min bedstemors hybenmarmelade — opskriften jeg selv bruger, med det ene vigtige trick der undgår hyben-kløe

• Tørret rejnfang mod møl i klædeskabet — et gammelt trick, se med, hvordan jeg gør

• Kandestedernes krydsliste — til gæstebogen og barnlige sjæle — uddrag af en kryds-liste over blomster og dyr, som du kan tage med på tur eller lade blive en del af jeres gæstebog. Kan bruges i klit- og hedelandskaber over hele det kystnære Danmark — særligt Nordjylland

Første brevkasse — onsdag 27. august — for medlemmer

Gennem august samler jeg spørgsmål ind til det første brevkasse-brev. Er der noget, du står med og ikke forstår — en plante der stritter, et bed du ikke får handling på, et minde fra barndommens have du gerne vil sætte navn på — så svar bare på denne mail. Alle kan skrive ind. Medlemmer får svaret onsdag den 27. august.

Det her er Annas havebreve. Hver søndag et brev om at leve med haven — og bag muren får du de konkrete planter, principper og guides, du kan tage med dig hjem. Plus månedens brevkasse-brev (første 27. august), månedens haveguide fra mit Et blomsterår-arkiv, og adgang til kommentarsporet hvor medlemmerne taler sammen.

Bliv medlem her — 75 kr/md eller 750 kr/år. Du kan opsige når som helst.

P.S. Ny her? Læs de tidligere breve gratis: En have at bo i, Om kaprifolier og klitroser (Blomsterpigen), En stille længsel, Sommervemod.

Read more